Det er mange år siden, jeg har syet et helt patchworktæppe i hånden! Men på 2 måneder syede jeg som julegave til min datter et spændende tæppe i William Morris stoffer.
Det skulle – og blev – være en hemmelighed, så jeg har ikke vist den mindste smule her! Og desværre er farverne ikke de bedste – for det er svært i elektrisk lys!
Jeg mener selv, jeg har haft “sy-tørke” siden Corona – ikke til at forklare, men det er meget lidt, jeg har syet i de 2-3 år – jeg har bare strikket!
Da jeg var på KREA-messen i Fredericia 27-29 oktober, som jeg besøgte uden plan om at købe noget som helst (!), så jeg på Blossom Quilt’s (tidl. Speich Design) tæppet, syet i William Morris stoffer, på tilbud som kit og faldt brat og fuldstændig for det. Jeg var simpelthen “nødt til” at købe kittet, og jeg havde virkelig lyst til at sy 8-kanterne i hånden over pap = English Paper-piecing, som vist kun bruges i DK og UK.
Det har jeg gjort i mange år, indtil jeg begyndte at sy på maskine, hvor jeg fik meget mere fra hånden. Det var i de 20 år, hvor jeg syede utallige puttetæpper til børn på julemærkehjem, men også mange gaver til familie og venner.
Det fremgår desværre ikke godt nok af billedet, hvor smukke farverne og mønstrene er, designet af den berømte engelske arkitekt, men der skal nok komme bedre billeder, når det bliver muligt. Det er så smukt og harmonisk, selv om stofferne er forskellige.
Jeg har arbejdet virkelig hårdt fra 1. nov. til 23. dec.! Jeg syr med meget små fine sting – det blev bemærket på Depotgården, hvor dem, jeg syr sammen med på Tekstilværkstedet, er nogle af de få, der har set det!
Heldigvis blev min datter meget glad og meget overrasket, da hun pakkede sin gave op! (ellers var hun også et skarn 😉 ) Hun kunne slet ikke forstå, at jeg havde kunne sy det, uden at hun havde set det! Men det blev jo gemt væk, når hun kom.
I vores familie får tæpperne lov til at blive brugt! De 2 “sofa-tæpper”, som jeg syede til dem i 2009 og 2010 er så slidte, at man kan stikke fingrene ind et par steder! Det er da dejligt, at de er glade for dem! Så derfor havde vi også snakket om, at de skulle have nye, og datteren selv skulle være med til at vælge stoffer! Sådan blev det så ikke – men jeg vidste godt, at hun er begejstret for William Morris!
Åh, hvor er jeg glad for dine sætninger: “I vores familie får tæpperne lov til at blive brugt! De 2 “sofa-tæpper”, som jeg syede til dem i 2009 og 2010 er så slidte, at man kan stikke fingrene ind et par steder! Det er da dejligt, at de er glade for dem!” Der er alt for mange af dem, jeg kender, der mener at man viser sin glæde over hjemmelavede gaver ved IKKE at bruge dem. Tusind tak!
PS: det er et super-tæppe det der! Og godt, at din sy-tørke er slut!
Tak Charlotte – ja det er vigtigt at tæpperne bliver værdsat og brugt! Det bliver de i min familie, og det bliver alle de puttetæpper også, som jeg har syet til børn på julemærkehjem også – det har vi mange udsagn på. Børnene knytter sig meget til deres tæppe og får det med hjem.
Jeg ved også, at mine børnebørn har et særligt forhold til deres konfirmationstæppe – og det er vigtigt, at den yngste, som ikke er konfirmeret endnu, skal jeg selvfølgelig sikre et tæppe – man ved aldrig, hvor længe, man holder!
Godt nytår!