Så er der ikke mange timer tilbage af 2023, og så har jeg siddet med min strikkestrømpe og tænkt lidt over, hvordan det år har været?

Når jeg kigger ud over de internationale begivenheder, så piner det mig meget, at Ukraine er offer for en utroligt ond mand, der er fuldstændig ligeglad med, at tusinder af uskyldige mennesker lider under hans nationalistiske ambitioner og millioner af løgne! Det er slet ikke til at fatte! Tænk – de vil bare have lov til at være sig selv og har ikke generet nogen! De vil også have lov til selv at vælge deres venner og allierede og ikke være afhængige af et totalitært styre og en gal mand! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Og så er der nogle, der prædiker, at det er”Vestens skyld det hele” – fordi Vesten lokker dem væk fra Rusland! Jeg har mødt den påstand både i medierne, men desværre også personligt – og jeg bliver så rasende! Det er hjernevaskede mennesker, der taler sådan.

Putin kalde ukrainerne for fascister, og mener, de skal “afnascificeres” – hvad er det for noget sludder, man skulle tro, at han ikke vidste hvad fascisme/nazisme er? Men det ved han selvfølgelig godt, det er ren proganda!

Det er godt, selv om det er uhyggeligt, at de fleste demokratiske, vestlige lande hjælper Ukraine! Desværre kan man være i tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt – Putin har uanede midler, og hans folk får kun løgne, ikke sandheden – og de, der forsøger at sige sandheden bliver enten fængslet eller slået ihjel – selv hans egne!

Og nu er det så også helt galt i Israel / Gaza! Umiddelbart er det Israel, der har sympatien efter det brutale overfald, men der begås desværre også ubegribeligt frygtelige ting fra Israels side, og uskyldige mennesker bliver slået ihjel!

UHA – det er forfærdeligt at tænke på – engang troede vi (efter 2. verdenskrig), at den slags aldrig skulle ske igen!

Så jeg må hellere stoppe med at tænke på det lige nu! Og i stedet tænke på mit eget 2023, som har været dejligt, fredeligt og (kryds fingre!) med et rimeligt godt helbred – i hvert fald i forhold til mange andre på min alder. Jeg sluger godt nok et par håndfulde piller og drypper øjne hver dag, men hvis det skal til, for at jeg har det godt og kan have en god hverdag – så OK!

Det bedste, der er sket for mig i dette år, er ubestridt, at Aramis er havnet i min favn! I familien snakker vi om, at jeg har været helt utroligt heldig! Tænk at køre 600 km op i Sverige for at hente en 7-årig hund, jeg aldrig har set! Heldigvis havde jeg fået en ærlig beskrivelse af hans opdrætter, men hende kendte jeg jo ikke, så jeg måtte stole på hende, og det viste sig at være godt!

Der er ingen tvivl om, at Aramis og jeg klikkede med det samme! Og bortset fra lidt “opdragelse” i at gå ordentligt i snor (det tog faktisk nogle måneder), så opfører han sig rigtig godt, er glad, kærlig og meget imødekommende overfor andre også! Det er kun de fleste andre han-hunde, han ikke kan lide!

Jeg vil aldrig glemme min søde lille Diki, men Aramis er en helt anden type hund, og det er sikkert godt! Jeg havde jo ikke troet, at jeg skulle have min 6. hund – og så i min alder – men jeg ved ikke, hvordan jeg havde haft det uden hund!

Lige om lidt bliver jeg hentet til en lille hyggelig nytårs aften hos søn og svigerdatter –

så RIGTIG GODT NYTÅR til jer allesammen, familie, venner og følgere!