I morges kl 7.45 vovede jeg mig (som hver morgen) ud på morgenturen med Aramis – det skal vi jo! Vi har slet ikke fået så meget sne, som længere mod nord – tak for det! I går stormede og regnede det voldsomt, men først i løbet af natten kom der et pænt lag sne, på grænsen til tøvejr, og jeg har gode støvler, så jeg regnede med, at det kunne jeg godt klare.

Men der var slet ikke ryddet eller saltet, og jeg fandt hurtigt ud af, at det var glat! Og helt galt blev det, da vi kom ud på Bygaden. Jeg er altid bange for at falde, og min balance er ikke god, så jeg turde ikke gå og ville nøjes med at gå inde hos os selv i Byhaven, hvor husene ligger i en klynge.

Jeg tror, Aramis opfattede det, som at turen allerede var slut og skyndte sig at trække til siden og tage den tur rundt om sig selv, han altid bruger, før han sætter sig! Samtidig trak han i mig, og jeg kunne ikke stå fast, så jeg faldt tungt forover lige på maven og brystet og luften blev slået ud af mig! Hold da op – det er det, jeg altid er bange for! Jeg var nødt til at blive liggende et lille øjeblik og gav Aramis ordre om at vente – det er han flink til, så han stod bomstille!

Jeg er meget dårlig til at komme op fra siddende/liggende stilling, har ingen kræfter i benene, så jeg var ved at tænke på, hvem, jeg kunne ringe til! Jeg havde set en nabo, der var ved at starte bilen. Ikke et øje at se på vejen!

Men jeg fik med megen møje kæmpet mig om på siden og fik benene drejet ind under mig og kom op alle 4! Det må have været et spøjs syn, stoppet ud som jeg var med frakke, hue, hætte osv. Men det lykkedes!

Og vi gik hjem, så måtte Aramis nøjes med haven!

Men jeg er sluppet billigt – er kun meget øm i musklerne i arme og skuldre, men har ikke slået mig. Det gør ondt nu og bliver sikkert værre i morgen, jeg håber, der er saltet – der blev delvis ryddet, men først i eftermiddags. Så den har stået på indeliv, have, strikketøj og TV !