“Mathæus – hvad laver du?” – svar: “Skærer ansigter!”
“Jamen Mathæus – hvad lever du af?” svar: “Skærer ansigter!”
Og ja – det gjorde han – Mathæus, en grønlandsk fanger og kunstner, dengang i 1960’erne, da jeg boede i den lille sydgrønlandske by Narssaq.
Der vokser kun meget små og lave træer i det sydligste Grønland, men drivtømmer kan altid findes og udnyttes. Det gjorde Mathæus, og han kunne sælge dem til danskere, “udsendte” eller turister, f.eks. i Narssaq, hvor jeg boede, eller i Narssassuaq, den oprindeligt amerikanske flyvestation i bunden af Skovfjorden.
Der er og var mange grønlandske kunstnere, nogle skærer i hvalrostand, fedtsten eller drivtømmer, andre maler eller syr perlearbejder. For mig er det kære minder, som jeg passer godt på!
Hej jeg vil bare sige tak for din Grønlands krønnike som jeg lige er blevet færdig med at læse….jeg er maskinchef på bygdeskibet Tilioq Arctica…. Pt oplagt i Nuuk, men før det sejlede vi i rutefart alle byer og aktive bygder mellem Arsuk nord og Aappilattoq i syd, med udgangspunkt i byerne Narsaq Qaqortoq og Nanortalik….det er flot at læse om hvordan det var før da alting var i fremgang der nede.
Selv tak Kristian Mørch Skou! Ja, det var en helt anden verden i Grønland dengang. Jeg må sige, at jeg er glad for at have oplevet “det gamle Grønland” – jeg ser mange billeder fra de forskellige byer på Facebook – de er meget smukke, men jeg ville fare vild, hvis jeg kom derop nu, med alt det, der er bygget!