Måske var det, fordi jeg havde glæden i mig i går, men i hvert fald var min lille sene aftentur med Whisky så smuk, for der var for en gangs skyld fuldstændig stille – det er sjældent, for vi har en landevej lige på den anden side af det læhegn, vi kalder “skoven”, et grønt område, hvor jeg lufter Whisky. Helt, helt stille der kl. ca 24, ingen trafiklyde, vinden havde lagt sig helt, og en høj himmel fyldt med myriader af stjerner, og så var det ikke engang koldt.
Jeg kunne godt lade Whisky gå uden snor på det grønne område og gør det ofte om dagen, men om aftenen, når det er mørkt, gør han vildt og farer omkring og skal skræmme katte, eller hvad det nu er, væk, hvis han er løs. Har jeg derimod snoren på ham, går han lige så stille og pænt, for så har jeg jo kommandoen. Jeg tror, han er mørkeræd!
Jeg var også ude i aftes inden sengetid. Og der var en fantastisk stjernehimmel det har du ret i
Hej Hanne. JA varstille og smukt i går aftes. derude i vejret
He’…..hehe. Kom lidt til at smile af at du siger at hunde er mørkeræd. Det syns sjeg faktisk kunne være sjovt at finde ud af om de er. For vores er heller ikke meget for at være ude når det er mørkt.
mange hilsner
Lone
Lone, jeg tror ikke, at det er almindeligt, at hunde er mørkerædde. Det har de tidligere hunde i hvert fald ikke været. Dem kunne vi bare lukke ud i haven for at tisse af uanset årstid og klokkeslet. Men ham her har været vanskeligere at opdrage, han brød sig ikke om at komme, når vi kaldte! Så han er ikke blevet lukket ud alene – det er måske derfor!