Som med adopterede børn kan man vel også med hunde fejre en adoptionsdag?

Det gør vi i hvert fald, Aramis og jeg! I dag er det 1 år siden, min søn og jeg hentede Aramis i Blidberg, Sverige, en køretur på 600 km! med et dejligt resultat, nemlig den skønneste Tibetanske Terrier på knap 7 år:

Den dejligste hilsen fik jeg – man kan se hvordan han logrer med hele kroppen fra 1. øjeblik!

Og allerede fra 1. dag herhjemme følte han sig hjemme og tryg!

Det gav problemer, at han ikke var flink til at gå i snor – han trækker! Det har taget 1 år at lære! Men det er blevet meget bedre, og i dag har han simpelthen gået eksemplarisk! Han kan ikke lide andre han-hunde, men det var jeg advaret om – det er også blevet lidt bedre, og der er nogle han-hunde, som han møder helt uden problemer, som regel mindre hunde. I dag blev jeg positivt overrasket, da vi mødte 2 mindre hunde, som vi har mødt før, på samme tid, en tæve og en han, begge ca 1-1½ år gl, og han var sød ved dem begge, også da den 1½ årige han ville “vise sig” og snerrede og gøede af ham – Aramis sagde ikke en lyd og var helt lige glad!

På sin adoptionsdag har han fået et nyt legetøjsdyr – det er ikke sikkert, det holder så længe, men han er glad for at få nye “dyr”!

Han er en meget kærlig og opmærksom hund, vi giver hinanden knus! Han sover ikke i min seng, men foretrækker sin egen kurv, som står i soveværelset, men på alle tider af døgnet er han super opmærksom på mig og registrerer alle mine bevægelser – også hvis jeg ikke har det helt godt (jeg faldt og slog mig for ½ års tid siden og kunne næsten ikke gå, det indrettede han sig efter!)

Jeg må indrømme, at jeg tænker tit på, hvor heldig jeg har været at få lov at få ham “omplaceret”! Og hvor modig jeg har været! Det var jo slet ikke sikkert, at vi passede sammen! Hans opdrætter har da også været modig! Hun kendte godt min alder, men vidste også, at jeg har sikkerhed i min datter, som jeg har aftalt med, at hun overtager, hvis jeg ikke selv kan tage mig af ham. Og opdrætteren har også skrevet, at hvis det ikke gik, så ville de komme og hente ham (600 km!). Det bliver aldrig aktuelt!

Det var godt, at jeg var modig! Jeg troede, at jeg ikke skulle have flere hunde. Men det ville have været trist at undvære en hund i huset! Og så sådan en skøn en af slagsen!