1 måned uden ret megen bevægelse sætter sine spor!
Jeg har lige været en lille tur i Brugsen – mest fordi jeg VIL – og hvis nogen har tænkt, at der gik en beruset gammel dame – så forstår jeg det godt! Jeg kan simpelthen ikke styre mine ben, og jeg går snublende langsomt!
Jeg går små ture med Aramis hver dag nu, men sådan en lidt længere tur – det er svært! Og det handler altså ikke engang om 500 m!
Det er mit eget valg, at jeg ikke kører bil (endnu), det bestemte jeg allerede på sygehuset, før jeg blev udskrevet, og det var mest praktisk at overlade min bil til datter/svigersøn, fordi de kørte så meget for mig. Men nu tror jeg snart, at jeg skal køre selv igen – bare sådan ud og handle.
Men hvor føler man sig altså dum, når man vakler af sted med små, langsomme zig-zag skridt!
Ja, man føler sig så elendig i den situation, men der er jo kun én vej frem. Jeg har selv 400 m. hen til busstoppestedet – og det har også været en hel ørkenvandring. Jeg hepper på dig helt over fra Nordsjælland!
Tak skal du ha!
I dag er min bil “kommet hjem”, så blir det lidt nemmere med indkøb. Det var mit eget valg, at jeg ikke skulle køre bil, så længe jeg ikke var frisk, og så var det praktisk, at datter og svigersøn havde den, når de kørte mig til så meget.