I dag er det en måned siden, jeg blev opereret – efter indlæggelse aftenen før – så syg, som jeg aldrig har været før! Og jeg husker stadig ikke ret meget af de første døgn, men mine børn har jo fortalt om det. Og det er ikke rart at høre!

Men det går godt nu, og jeg bliver friskere for hver dag! Jeg har fået min bil hjem, og i dag har jeg kørt en lille indkøbstur, som gik fint. Jeg går også selv med Aramis både morgen og eftermiddag – det går ikke så stærkt, men det må han finde sig i – og det gør han! Han er en virkelig skøn hund, meget tålmodig!

Men når kl. er 19, så kan jeg næsten ikke holde mig oprejst for træthed! Problemet er bare, at hvis jeg går så tidligt i seng, kan jeg ikke sove hele natten – så jeg holder ud og forsøger at lave noget andet, så jeg glemmer, hvor træt, jeg er 😉