Det er utroligt, så længe der gik, før der kom fart i strikkepindene igen! I de 2 uger, jeg lå på sygehuset forsøgte jeg at strikke lidt på et “lige-ud-ad-landevejen-sjal”, men det blev kun til ganske få pinde. Og det blev ikke meget bedre, den første tid, jeg var hjemme.

Men så fik jeg taget mig sammen til at trevle op – 2/3 faktisk – af den “Peacock-tee”, jeg havde opdaget en dum fejl på. Det var en overgang til nyt nøgle, som var klodset lavet på et meget iøjnefaldende sted, som jeg først så, da blusen var helt færdig, vasket og glattet! Men jeg ville aldrig være kommet til at bruge den, hvis jeg ikke fik det ordnet – så om igen med det nederste stykke – som også er det mest kedelige at strikke!

Og nu er den så klar, hvilket betyder, at jeg kunne slå op til noget nyt! Og for at det nu ikke skal være løgn, så har jeg slået op til 2 nye sommerbluser! Den ene skal jeg se på, mens jeg strikker, den anden kan jeg godt se TV el læse til!
Den er ret lækker – bambus/bomuld – og jeg kan godt lide farven – men garnet! Det er Vikinggarn/Bambino, som er så løst spundet, at man ustandselig får pinden ind mellem trådene! Uden at opdage, før man er kommet et par pinde ned, at man kun har 1-2-3 tråde af 5 med, hvis man ikke kigger på det hele tiden! Det kommer jeg aldrig til at strikke med igen!

Men jeg skal nok få glæde af blusen!