Hvor er det frækt! Lige midt i min lille forhave, på græsplænen – hov hvad er det?
En “pæn” bunke hundelorte! – nu har jeg da aldrig…
Vi har 4 hunde her, hvor jeg bor, men de går alle i snor, så hvilken hund vover sig her ind i vores delvis aflukkede fællesskab og lægger sådan en bunke lige foran mit flotte figentræ, som jeg havde inspiceret dagen før?
Det må have været i mørke, for Aramis holder rigtig godt øje med alt, hvad der bevæger sig – harer, andre hunde, mennesker, biler – han skal nok give lyd fra sig – og han har ikke alarmeret!
Men jeg bliver sur!
Måske er det Mikkel Ræv. Han er fræk som bare pokker og han, undskyld udtrykket, skider territorie af. Han spiser bær og frugt, ikke kun høns og mus. Og han er blevet bybo. Prøv at Google ræve-hømhøm og du vil se fine billeder så kan du hurtig se om det er hund eller ræv.
Hilsen Gitte
Den slags griseri er bare så irriterende, og jeg føler med dig, for sådan én har jeg også! Det er til at blive rigtig sur over. Den kommer kun ind, når jeg glemmer at lukke lågen – og den er alt for stor til at stamme fra en ræv, som Gitte foreslår. Rævenes høm-hømmer har vi ude på fortovet og andre steder, fulde af kirsebærsten lige for tiden. Dem på plænen er rigtig bløde, store hundepøller – og nogen gange finder jeg dem også lige under vores postkasse. Vi bor altså i byzone, så jeg er rigtig sur på det menneske, der slipper store Fido løs i tusmørket.
Jeg overvejer et vildtkamera, faktisk.