Når “mor” har været væk hele dagen, skal vi først ud og luftes, have aftensmad – og så…

…kan vi hygge! Aramis har lært nu at hygge på samme måde som Diki: På mit skød og ben og hovedet helt oppe på min mave, så jeg kan omfavne, kæle og nusse!

Det forstod han intet af i starten, men lidt ad gangen er han kommet til at elske det og kommer selv og hopper op på min fodskammel, så jeg kan tage hans poter og trække ham op til mig.

Han fylder noget mere end Diki! Ren hygge!