Det var så Julen 2024 – hvor jeg for første gang i mange, mange år havde besøg af alle mine børn og børnebørn – ikke alle på én gang (så kan vi ikke være her), men alle 4 juledage (incl Lillejuleaften) !

Så jeg er træt – men meget glad, for dels kommer de med en stor del af, hvad vi skal bruge og spise – dels er de rigtig gode til at lave meget af det, der skal laves: De

• medbragte juletræ og pynt
• pyntede træet så fint og med levende lys
• dækkede bord
• lavede maden til juleaften og delvis til både Lillejuleaften og julefrokosten Juledag
• ryddede op og vaskede op – da opvaskemaskinen meget ubelejligt “stod af” !
• gik tur med Aramis (hvilket mine fødder satte stor pris på)

Og alt sammen så hyggeligt!

Grunden til, at det blev her og ikke hos en af familierne, som det har været på skift i mange år – også da Søren levede – var også betænksomhed! For efter den model, vi ellers følger, skulle jeg have været til Brøndby – og det var jeg betænkelig ved – både rejsen (jeg kører ikke selv bil så langt mere), betænkelighed pga Aramis og mangel på kræfter hos mig!
Så de 3 fra Brøndby kom her allerede Lillejuleaften, så der var god tid til de praktiske ting, og så kom datteren m/familie Lillejuleaften og spiste Svensk juleskinke + “knugekål” / “vri’ekål = traditionel hvidkål, der er kogt, vredet fri for væde, hakket og varmet m/fløde og smør, en ret, der kommer her fra Trekantområdet, og som er tradition i min familie, fordi min Farmor kom fra Erritsø. Juleskinken lavede min svigermor, og jeg synes, den passer godt til kålen foruden medisterpølse og frikadeller. Det spises normalt som varm ret til julefrokosten, men vi har i en del år prøvesmagt den lillejuleaften, fordi den mætter så meget, at man ikke spiser ret meget af den, når der er alt muligt andet på julefrokost-bordet! Yngstesønnen havde kogt, centrifugeret, hakket, og vacuumpakket kålen hjemmefra, så det var nemt at varme. Det var også ham, der lavede frikadellerne – og de var gode: han havde kørt en hel flæskesteg gennem sin kødhakker, fordi det var billigere end at købe hakket fars! Luksus!!!

Vi gav os rigtig god tid den 24. – vi var kun 4: Victor, hans forældre og mig samt Aramis(!) Victor har prøvet det før for 3 år siden, hvor Corona ændrede programmet til, at vi var de samme 4 med et lille juletræ her hos mig, og han synes, det er så hyggeligt.

Victors far og jeg deltog i gudstjenesten i Christians Kirken, og det var en meget stor oplevelse! Det er en meget smuk kirke med Bjørn Nørgaards fantastiske udsmykning, og der var så mange mennesker, at kirkerummet blev udvidet ved hjælp af foldedøre, efterhånden som vi fyldte op. Datteren medvirkede som frivillig, og hun havde varslet os om at komme tidligt, så vi sad på 1. række og var begge meget betagede over det hele, stemningen, den kraftfulde sang fra de mange mennesker – vi følte, at taget næsten lettede! Orglet spillede højt, men holdt en pause i et vers, uden at det mindskede lyden og kraften fra menigheden! Og en fantastisk præst holdt en helt uforglemmelig og meget personlig prædiken, der især rørte min søn, som måtte takke hende efter gudstjenesten!

Vores hyggelige julemiddag bød på risengrød m/mandel + en stor langtidsstegt andesteg m/tilbehør.
I svigerdatterens familie får den, der får mandelen en hel posefuld mandelgaver, som han deler ud til hvem, han synes, skal have dem – så vi fik allesammen en eller flere mandelgaver!

Juletræet havde Victor og hans mor pyntet meget smukt med hendes medbragte pynt og levende lys, efter aftale ikke så stort, jeg har ikke så meget plads, men det var fint!

Og der var et bjerg af pakker med dejlige gaver, som vi gav os god tid til at pakke ud – Victor fandt dem allesammen og delte dem ud!

Næste dag – Juledag – kom ældstesønnen til frokost med hele sin familie: kone, 2 voksne børn + svigersøn, og der fik jeg brug for den julegave, jeg har trængt til længe: 4 klapstole – en god model med postrede sæder og ryg, så der blev mere plads.

Vi har også på det punkt nogle traditionelle retter, som vi skal have, bl.a. føromtalte skinke og kål mm, hjemmelavet leverpostej, røget laks m/røræg, som ældstesønnen står for og en speciel karry-sildesalat, som svigerdatteren laver.

Pakkespillet bagefter er også et must, og der er mange sjove ting i pakkerne!

Det er altsammen dejligt og festligt – MEN: indrømmet, jeg bliver vildt træt! Heldigvis får de mig til at lægge mig og hvile, og det hjælper, men jeg holder ikke til så meget mere! Alligevel: når de er rejst/taget hjem, kan jeg godt mærke, at jeg trænger til fuld afslapning i et par dage, bare Aramis og jeg!
Men tænk nu engang: det er lykkedes svigerdatteren (fra Brøndby) at få Aramis til at holde op med at trække, når de går tur! Og det virker sørme også i forhold til mig! Hurra!

Det var en dejlig jul!