At opvaskemaskinen “står af” lige præcis i starten af julen – det er ikke godt!
Yngstesønnen prøvede at skille den ad for at se, hvad der kunne gøres – men der var ikke noget at gøre! Heldigvis klarede svigerdøtrene opvasken manuelt i helligdagene, og resten kunne jeg jo godt, da de var taget af sted.
Men nu er en ny på plads! Ældstesønnen “gik på nettet” og fandt en Bosch, der var på “click&collect”-tilbud. Fuldstændig magen til den gamle, selv om det er et andet mærke, og den blev hentet i Kolding i går, og installeret nu i formiddags med hans gode ven som hjælper! WAUWW! Fantastisk!
Nu kører den en forsøgsrunde, og jeg er i gang med rengøring! Og de tog den gamle maskine med på genbrugspladsen, så det har jeg heller ingen problemer med!
Hvor er jeg heldig! Tusind tak!