Av – av Aramis har været hos “tandlægen”/dyrlægen!

Meget træt Aramis “sover rusen ud”, som dyrlægen sagde!

Han har fået fjernet 2 små kindtænder + en stor “rovtand” pga paradentose, samt (vigtigst” en mystisk lille knude i kæbeknoglen, som skulle undersøges. Selvfølgelig under bedøvelse, så derfor er han meget træt resten af dagen, og har også stærke smerter, men har masser af både smertestillende og anticeptisk medicin med hjem, som jeg skal behandle ham med i 10 dage. Han må også kun spise blød mad. Men trådene vil opløses af sig selv, så han skal kun til kontrol, ikke have trådene taget ud.

Han dingler, og han er ikke sulten, men skal bare have fred og sove – det er ikke noget problem!

Jeg er helt rørt, for det første veterinærsygeplejersken sagde, da jeg kom for at hente ham, var: “Hvor er han en sød hund!” Ja, det er han! Jeg blev der i morges, indtil han sov, og han reagerede slet ikke på stikket ved bedøvelsen, lå bare roligt i min arm, indtil han sov!

Så nu nusser jeg om ham, mens han får det bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *