Når det nu var så stort et ønske!

Nu glemte jeg at tage billeder, det gik simpelthen for stærkt i formiddags. Men jeg lavede 3 store rå æblekager af den gode slags til Sørens onsdags-bridgehold. Han elsker den æblekage, og han ville gerne sige tak for den opmærksomhed, de har vist under hans sygdom, så han havde spurgt, om jeg ville. De er i øjeblikket 24 på det hold, som han startede for flere år siden, og hvor han har lært mange af dem at spille det ædle spil.

De ku’ også godt lide den! Den er jo ikke svær at lave, men det krævede lige lidt planlægning, for formiddagen er normalt travl her i huset med hunden, der skal have sin morgentur og sin formiddagstur, min morgenavis til teen og måske et par pinde på strikketøjet, huslige sysler, vasketøj, medicingivning, hjemmehjælp osv, og selv om det ikke tager lang tid at rive æbler og lægge det hele i lag, så skal cremen og raspen laves og køles af i god tid, og fløden skal piskes, det hele i store mængder til 24 personer! Søren havde vist pralet af, at det kun tog ½ time, det havde han selv set! Han så bare ikke forberedelserne! Men det er OK, jeg vil gerne glæde ham.

En tanke om "Når det nu var så stort et ønske!"

  1. hej

    Jamen det vigtigeste var da at Søren blev glad og kunne glæde alle de andre 24 heldige personer, som skulle smage din æblekage. Så må du lige tage en ekstra ½ time på sofaen i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *