Efter forskrækkelse i går, går det godt med Søren igen. Han sov næsten hele dagen, men var nogenlunde frisk igen til aften.

Så nu nyder vi begge, at datteren og Ebbe er her, det er helt klart godt – også for mig, at en anden “springer” med bakker op ad trappen, at Ebbe render op med det ene eller det andet, at Helle sætter sig på Sørens sengekant eller i en stol og sludrer, at hun tager sin kaffekop med op sammen med hans morgenmad og hygger lidt.

Vores nye læge, som var her i går, har ringet til morgen med resultat af “dyrkning” af prøven, der ikke viser noget, det er så stadig uafklaret, men det er en enorm tryghed, at han følger op, i modsætning til den anden. Godt, vi fik skiftet!