Det blev en lang dag på Randers sygehus, hvor Søren er installeret på en enestue – desværre ikke med den ualmindeligt flotte udsigt, der er til den anden side fra 6.sal – men med stort eget badeværelse og med søde sygeplejersker, bioanalytiker, SOSU-hjælpere osv. Den eneste, jeg ikke nåede at hilse på var den læge, de hele tiden sagde, ville komme “lige om lidt”. Men for at jeg ikke skulle køre hjem i mørke og af hensyn til en tålmodig, dygtig hund, der var alene hjemme, kørte jeg hjem kl 17.15, og da havde han ikke vist sig endnu.
Søren havde det godt og slappede af, der er ingen tvivl om, at han føler sig i trygge hænder, og det er jeg da også tryg ved. Så nu tager de en masse forskellige prøver for at finde den infektion, der MÅ være der. Min praktiske funktion i dag var at fortælle om forløbet og gøre rede for den medicin, han får, jeg havde medbragt det, han skulle have i dag, så skulle de finde ud af, om de har det tilsvarende. Jeg fik for resten en ros, der luner: den første sygeplejerske sagde, det var flot, den måde, jeg fører “logbog” på, hvor jeg skriver resultater hver dag, når jeg kontrollerer blodsukker, skriver temperatur, når han har det, eller andre afvigelser. Hun var sikker på, at jeg havde en økonomisk baggrund! Hvordan det så skulle forstås, men det har jeg jo faktisk som bankuddannet, og beskæftiget i mange år med bogholderi, løn- og personaleadministration.
Som sådan er jeg ikke træt (endnu!), for jeg har jo siddet ned hele dagen, og jeg valgte at køre ad motorvejen, det plejer jeg ikke, men det er nemmere. I dag aflæste jeg afstanden, der er 90 km, det vil mange jo ikke regne for noget, og det tog også kun 1 time, alt incl., men vi er jo vant til kortere afstande.
Der er en glimrende kantine med meget lækker “grøn” mad, hvor jeg kan spise, og de er åbenbart helt indforståede med, at man er der hele dagen. Så vi hyggede os, Søren sov lidt, og jeg havde heldigvis taget strikketøjet med, så jeg fik strikket et stort stykke på vesten i vendestrik, jeg må lige vente til i morgen med billeder, men det ser godt ud.
Dejligt at Søren er i gode hænder der, så jeg håber han hurtigt kommer hjem til Jer igen. Knus fra Inge
Hej Hanne
Ja det er dejligt for jer at Søren er bleven indlagt og at i begge er trygge hænder.
Håber at du har fået en hel nats søvn og er klar til endnu en tur til Randers. Du er jo velkommen til Vejerslev hvis du lige trænger til en hyggesnak, på vej hjem.
Ja tak, Inge og Hanne, jeg sov til kl 8, det er længe siden! – men jeg trængte til det. Desværre afbrudt af de kramper i benene, jeg lider af om natten, jeg sad for meget ned i går!
Tak, Hanne, det kan da godt være, jeg benytter mig af det tilbud, nu får vi se!
Kære Hanne.
Jeg ønsker Jer begge al mulig held og lykke med at finde årsagen til infektionen!!
Heldigvis føles tiden på hospitalet ikke så lang, når man har et hyggeligt håndarbejde i hænderne. Desuden giver det oftest en masse beroligende snak med personale og andre pårørende.
Håber på en rolig weekend til Jer.
KH-Marianne
Kære Hanne.
Dejligt, at Søren nu bliver passet godt på i Randers. Ja, det går hurtigt på motorvejen. Det er bedst at undgå morgentrafikken, og når folk skal hjem fra arbejde. I dag fredag har folk jo tidligere fri.
Håber, dine kramper i benene forsvinder – det kan jeg også have.
I morgen lørdag skal jeg på kursus i Vejerslev. Ih, hvor jeg glæder mig.
Knus fra Kirsten.