Det er rigtig dejligt at kunne fortælle, at Søren helt klart har det bedre. Jeg har besøgt ham i eftermiddag, og jeg var ventet! Og ikke kun af ham. For jeg nåede ikke at få jakken af, før en sygeplejerske og en SOSU-hjælper kom ind og satte sig ned for at snakke med os begge 2. De havde forsøgt at ringe, men da var jeg på vej, og i mellemtiden havde de snakket med vores hjemmesygeplejerske for at forberede Sørens hjemkomst – som ikke er fastsat, men måske på fredag.

Det menes nu (!), at Søren har haft en lungebetændelse, for alle mulige andre undersøgelser har ikke vist noget, og røntgenbilleder viste noget, der godt kunne tyde på det. I hvert fald har det virket med det penicellin-drop, han nu ikke får mere, og hjerteundersøgelserne har ikke vist noget – endnu i hvert fald, for de mangler svar på nogle prøver.

Så måske kommer han snart hjem, og så skal hjemmeplejen med på råd mht hvor meget hjælp, han skal have. Det vil sikkert blive flere gange om dagen, og måske en alarmknap, så vi hurtigt kan få hjælp om natten. Det lyder fornuftigt, ikke mindst fordi en af de ting, hjemmeplejen skal hjælpe med, er at få Søren mere op af sengen.

Det glæder jeg mig til, jeg mangler ham herhjemme! Det gør Whisky også, han insisterer på at blive lukket ind i “Sørens stue” ovenpå for at sige godnat, når vi går op om aftenen. Så går han hen og snuser til sengen. Ja,  jeg vil også gerne slippe for den lange køretur.

Forresten havde jeg en sjov oplevelse, da jeg gik ind i forhallen på sygehuset, idet der var en, der hilste på mig og fortalte, at hun læser min blog hver dag og er glad for den! Det var hyggeligt! Tak skal du have!