Det er godt, jeg har nogle ting, der kan sprede mine tanker lidt, og nogle syveninder at snakke med. For nu vendte Sørens bøtte igen, og han har haft en dårlig dag, med feber, ondt og nye undersøgelser og drop! Hvor er det strengt for ham, og stadig væk ingen svar på alle prøverne. Han har fået brystet røntgenfotograferet igen, og jeg håber, der er nogle svar i morgen.

Efter aftale har jeg ikke besøgt ham – der er lang vej – men jeg har snakket med både ham og sygeplejersken i tlf. 2 gange i dag. Det er ikke godt.

Det er altså også lidt svært med den afstand. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg ikke havde en bil og et kørekort, så ville det tage hele dagen at komme til Randers og hjem igen. Er det rimeligt med sådan et gammelt ægtepar, at det skal være så besværligt? Der ligger et dejligt lille sygehus her i byen, og der er kun 22 km til Horsens, mens der er næsten 90 km til Randers i tæt trafik, som godt kan være skræmmende.

Men jeg blev altså hjemme i dag og lod mig adsprede, det havde vi aftalt i går, hvor Søren havde det godt!

Jeg syede som sædvanligt på Søndergården, hvor vi er et livligt og velfungerende patchworkhold, hvor der sys stort og småt.

Birte er nybegynder, men hun har syet nogle fine glasbrikker til jul.

Bente bruger gulvet, når hun samler “sandwichen” før montering af et puttetæppe.

Men hun havde også et med, som er færdigt, ganske enkelt, men meget smukt og med en flot bagside! Begge tæpper vil skabe glæde hos børn på julemærkehjem.

Gerda lod os beundre sit nu færdige lille tæppe, syet med japansk foldeteknik i sart turkis med fint mellemværk eller mellemlægsservietter syet ind.

Det er altid spændende at se de andres færdige ting.