Tak for alle de hilsner, jeg har fået – det har været overvældende og meget rørende! Jeg var ikke klar over, at så mange har fulgt med i forløbet omkring Sørens sygdom. Jeg er meget taknemmelig for de medfølende hilsner, som har rørt både mine børn og mig.
Fredag og lørdag var optaget af mange praktiske ting og aftaler, men i høj grad også af snak, både indbyrdes og med andre, først og fremmest telefonsamtaler til familiemedlemmer og venner. Og selvfølgelig også med bedemand og præst.
Søren lå herhjemme til næste formiddag, så de, der ønskede det, kunne tage afsked. Og så jeg stadig kunne være lidt omkring ham.
Og i går blev han så kørt i kapel. Det var på én måde et savn, på en anden måde en lettelse. Det lyder måske mærkeligt, men for mig har det sidste 1½ år været meget koncentreret omkring plejen af ham, og alt blev lagt til rette under hensyntagen til hans sygdom, som skiftede mange gange med op- og nedture.
Vi har sammen været gode til, at vi begge kunne dyrke vore interesser, han, når han kunne – det er kun knap en måned siden, han var ude at spille bridge, og det er i det hele taget ikke mange gange, han har måtte melde afbud til sine 2 faste bridgemakkere, som han spillede med 2 dage hver uge. Hans frimærker og frimærkesalg ebbede ud, han kunne ikke samle kræfter til det. Men han læste stadigvæk meget, havde også en moppedreng af en bog om Besættelsen med på sygehuset, men den lå urørt den sidste uge.
Og han har været meget fokuseret på, at jeg kunne deltage i patchworkarrangementer, også med overnatning, hvor enten datteren eller kusinen så kom her, det var rigtig godt! Det gav jo også mig ny energi.
Jeg kan endnu ikke helt vænne mig til, at der ikke er grund til at planlægge på den måde, og jeg kan heller ikke rigtig forstå, at tiden nu er min egen!
Og selv om jeg er glad for, at han fik fred uden at han led til sidst, så savner jeg ham allerede. Det gør Whisky også, han er tydeligt ked af det. Vi prøver at give ham ekstra opmærksomhed!
Samtalen med præsten i går var rigtig god. Hun kendte ham ikke, det er en forholdsvis ny, ung præst. Men det udviklede sig til en beretning om en mand med mange facetter! Vi skiftevis grinede og havde tårer i øjnene, efterhånden som vi fortalte om hans levnedsløb, hvordan han var som far og ægtemand, hans holdninger, som var meget markante, og hans oplevelse af sygdommen, som blev mere og mere afklaret. Det var en rigtig god oplevelse, fordi vi kom omkring så mange minder – gode og mindre gode – det skulle være ægte!
Og nu slapper vi af de næste dage. Datteren er taget et par dage hjem til sin egen lille familie, yngstesønnen og svigerdatteren er her nu og hjælper med nogle praktiske ting.
Så kan vi lige finde os selv indtil bisættelsen på torsdag, som også er planlagt efter lidt diskussion om, hvor Søren ville hvile. Han ændrede nemlig mening, men vi er klar over, at det var for at være mindst muligt til ulejlighed. Så vi holder os til hans oprindelige ønsker, som han har givet udtryk for i mange år.
For nu at have noget helt andet at tænke på i dag, kører svigerdatteren og jeg en tur til HANNE’s MINI-MESSE! Vi har godt af at få tankerne spredt lidt.
Kære Hanne!
Det gør mig ondt for dig og hele din familie at I nu har mistet Søren. Men du virker til at have en stor styrke, det er så imponerende.
Det må være godt at tænke på at din mand kunne sige værdigt farvel til Jer alle uden at skulle lide i unødvendigt lang tid.
Jeg ønsker dig meget held fremover.
hej Hanne, dejligt at læse så nögternt og afklaret du ser på det hele. selvfölgelig vil du i den næste tid få mange rigtig svære dage, men jeg synes du allerede er godt på vej. mange varme tanker og gode önsker herfra til dig og din familie.
kh.fra Island
Frida
Kære Hanne
Også de varmeste hilsener og Tanker fra mig Til dig og din familie
KH
Helle
Hej Hanne.
Det er godt du er så afklaret, men det er en hård tid med så alvorlig en sygdom, og du har ret i at det er både et savn og en lettelse.
Det er godt du har dine interesser, med patchwork og alt det andet du også giver dig tid til.
Mange tanker fra Laila
Tak for det fine indlæg her, det var dejligt at læse.
Ja det er nok en god ide at køre til Vejerslev, og se og møde nogle andre. Det bliver jo nok alligevel en hård uge du skal igennem, til bisættelsen er overstået, så skal livet jo, trods alt gå videre.
Mange varme knus fra mig.
Inge
Det var godt at høre, at I med jeres dejlige familie har kunne bearbejde det hele så flot. Jeg beundrer virkelig din styrke Hanne til at se muligheder fremfor begrænsninger – og at se fremad og ikke stagnere. Du anviser et rigtigt godt eksempel til sorgarbejde, nemlig sammenhold, åbenhed og ærlighed.
Mange knus til dig fra
Helle
Hej Hanne.
Dejligt at lige hilse på dig hos Hannes, også selvom det kun blev til et knus. Du så ud til at have det godt, dejligt at se.
Mange kærlige hilsner
Lene
Det var dejligt, at svigerdatteren og jeg kørte den tur til HANNE’s MINI MESSE! Dejligt med knus, Lene! Dem fik jeg flere af, og det glæder jeg mig over.
Sidegevinsten er, at svigerdatteren nu er blevet rigtig bidt af patchwork efter forsigtige forsøg. Og hun er god til håndarbejde i forvejen, så det skal nok blive til noget.
Kære Hanne
Jeg er også en af dem som har fulgt dig og din hjemmeside i lang tid. Dels fordi der er så ufattelig mange smukke quilts at se, og i de sidste måneder også Sørens sygdom, og – især – jeres måde at tackle det på. Det er en hård tid I har været igennem, men I har klaret det på smukkeste vis – med kærlighed , værdighed og sammenhold i jeres familie.
Jeg har en stor tro på at du kommer videre i dit liv.
Da jeg selv har mistet – også efter et langt sygdomsforløb – har jeg en anelse om hvordan du har det. Men du lyder så psykisk sund og ligevægtig, så du vil klare det.
De bedste ønsker for dig og din familie fremover.
Birthe Sørensen
Hej Hanne og resten af famielien
Det var mærklig at læse om Søren`s død i avisen idag, må
jeg kondolere, det satte en helt masse tanker igang, for
vi har jo været sammen nogle gange, endnu en må jeg kondolere
Hilsen Alf
mobil tif 60667155
Tak Birthe, ja jeg skal nok komme videre – men selvfølgelig bliver der et stort savn efter 47 års samliv. Børnene er omkring mig, og vi snakker og mindes,
Alf, tak for din hilsen! Ja, vi har mange minder sammen!