Jeg er rasende – rystet – forarget. Grrr!! Sådan kan man ikke behandle folk, der i forvejen er i en alvorlig krise!
Den plejeseng, som Søren har ligget i ½ år i stuen ovenpå, og som han heldigvis kom hjem til igen, og døde i fredag formiddag – den skulle have været hentet i dag, havde vi fået oplyst. Horsens kommune kører nemlig kun 1 gang om ugen med hjælpemidler i Brædstrup.
Vi holdt os hjemme, men der kom ingen og hentede sengen. Kl 14.30 spurgte jeg hjemmeplejen, som undersøgte sagen og ringede tilbage, at det blev ikke i dag, den bliver først hentet næste mandag! Men de havde åbenbart ikke tænkt på at fortælle os om den ændring.
Det vil sige, at vi kan holde efter-begravelse på torsdag omkring en plejeseng, der bringer blandede minder op i os, og som står midt i stuen! Og vi kan ikke få ordnet stuen, flyttet møblerne på plads og gøre det lidt hyggeligt!
Det er da makabert!
Jeg har tænkt på at skrive et brev – måske et åbent brev i avisen i disse valgtider? – og spørge borgmesteren, hvordan han ville have det i sådan en situation?
Min fornuftige søn, som er vant til at snakke med mange slags folk i krisesituationer, forsøger meget flot og behersket at snakke med forskellige embedsmænd – jeg spændt på, om det lykkes. Vi kan jo ikke selv magte at skille den ad og bære den ned ad trappen. Og hvor skal vi gøre af den? Da der i vores carport stod en stor lift til at flytte patienten, uden at der blev brug for den, og vi bad om at få den flyttet, før vi skulle have huset fuldt af gæster til min fødselsdag, endte det med, at vi camouflerede den! Den blev først hentet efter flere måneder! Det er vist det, man kalder KOMMUNALT! Det er i hvert fald ikke borgervenligt.
Sådan noget l…! Jeg kan godt forstå, at du både er gal og forarget Hanne. Håber det på en eller anden måde lykkes for jer, at få ordnet problemet!
Det ligner bestemt ikke noget – håber, I får noget ud af at gøre vrøvl. Der er noget der hedder menneskelige hensyn!
Aftenknus Kirsten.
Kære Hanne.
Jeg kender dig ikke men læser din blog flere gange om ugen. Jeg er sy-veninde med Helle Sejten.
Jeg vil bare vise dig min medfølelse og kondulere dig ved din mands død. Det var dejligt at han nåede at komme hjem til dig. Du bliver fortsat i mine tanker i den svære tid du går i møde.
Kærlig hilsen Sigrid Arnadottir Odense.
Allerførst må jeg kondolere dig mange gange. Det gør mig forfærdeligt ondt at læse, at du har mistet din mand men jeg kan fornemme, at det var godt for jer alle, at han kom hjem og at I har fået god hjælp i den forbindelse.
Når det så er sagt, så bliver jeg ikke mindre end rasende over den behandling I har fået efterfølgende. Det er fuldstændigt uanstændigt og horribelt.
Jeg ved godt, at der er sparet meget overalt- vi har vel nærmest sparet i de sidste 20 år og det her fortæller at nu er der ikke mere at spare af. Der er simpelthen for få resourcer når sådan noget kan ske.
Hvis I havde overskud til det, skulle den slags jo nok komme til en politikers viden her i valgkampen, så andre i jeres kommune er forberedt på hvad de kan vente, men det ved jeg godt, at man ikke har overskud til. Hvorom alting er, så kan jeg mærke at du er omgivet af en god og kærlig familie og jeg håber for dig alt godt.
Det er kort sagt fa….. for dårligt, håber det lykkes jer at få den væk.
Hej Hanne.
Ja det er for dårligt at i skal have de minder , og rart at få tingene væk , når der ikke er brug for dem mere, håber der kommer en god løsning på det.
Mange tanger i den svære tid fra Laila
Kære Hanne
Det er først i dag jeg læser du har mistet din mand og dit bøvl med at få hentet plejesengen. Jeg føler med dig. Det er hårdt.
Min mand døde torsdag den 12.11. ( vi kendte hinanden i 44 år og var gift i 42½ ) og der skulle komme overnattende familie og gæster og jeg bad mandag om at få hentet kørestol og diverse ting der nu fyldte op og gav forkerte minder. Men her køres også kun en gang om ugen – om onsdagen – og den dag gik færgen ikke til tiden, så de kunne komme hertil fra Brønderslev. De skulle så komme torsdag, de kom fredag – den dag vi havde begravelse. Så sådan er det nok overalt i landet nu. Før kørte en bil lokalt med hjælpemidler ud når det var nødvendigt fra eget lager. Alt bliver centraliseret.
Det er ikke godt.
Knus Ingrid
Samsø
Kære Ingrid! Det gør mig rigtig ondt, at du også har mistet din mand og dertil skal have sådant meningsløst brok med hjælpemidlerne, Man bliver så gal midt i sin sorg!