Det er, som det skal være: dagene går stille og roligt, vi har god tid til at snakke, gøre praktiske ting – være der for hinanden. I dag er det en uge siden, at det lykkedes mig at få Søren hjem fra sygehuset – og hvor var det dejligt at se ham blive lagt i sengen, træt, men bevidst og tilfreds med at være hjemme.

Mortens aften har vi altid holdt i vores familie, sidste år, hvor Søren havde været syg i knap ½ år, inviterede han mig ud og spise Mortensand, det var nyt! I går stegte den i øjeblikket hjemmeværende søn og jeg en and i fællesskab og inviterede nabokonen, som selv har mistet sin mand for ikke længe siden, på en afslappet hyggeaften. Det var rigtig rart. Det er godt at have nogen at snakke med, som ved, hvordan man har det.