Tak til familien, vennerne, naboer, gamle kolleger, bridgespillere, lokalpolikere og tidligere bestyrelsesmedlemmer i diverse foreninger og mange andre, der kom og sagde farvel til Søren i går.

Det blev en meget smuk dag, og det var overvældende, hvor mange der kom. Kisten og kirken var rigtig smukt pyntet i varme farver, og der var utroligt mange dejlige blomster.

Det lykkedes mig at synge med på salmerne – Søren sagde altid, at han lyttede til mig og nød, at jeg stadig kan synge, når vi var til begravelse. Så jeg håber, at han hørte mig også denne gang. Jeg kunne også høre, at vores børn sang med, og iøvrigt alle i kirken, der var helt fuld.

Og præsten havde fået meget ud af vores samtale forleden dag, for hun fik virkelig tegnet et godt portræt af den mand, vi kendte så godt og kommer til at savne.

Vore 3 børn og 3 svigerbørn bar Søren ud, mens orglet spillede “Nu er jord og himmel stille!”, som vi har sunget som godnatsang ved mangt et spejderlejrbål, og som vores familie, hvor næsten alle har været spejdere, har brugt ved flere begravelser. Det var utroligt smukt og rørende.

Nu er jord og himmel stille,
vinden holder tyst sit vejr,
og der lyder ingen trille
fra de høje stille træ´r,
kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.

Børnebørnene havde det svært med at se kisten blive kørt bort, de havde ellers klaret det flot indtil da.

Jeg var overrasket og glad for at hilse på så mange venner og familie, mange kom langsvejs fra, og mange tog imod invitationen til at tage med på Pejsegården bagefter.

Og den nærmeste familie og nogle enkelte nære venner kom også herhjem til den suppe, jeg havde kogt, så vi fik en hyggelig afslutning på dagen.

I dag har datteren og jeg ryddet det sidste op, hygget os og igen snakket og snakket!
Set på stof til det tæppe, jeg skal sy til hende – kigget på strikkeopskrifter – gået tur med Whisky over forbi blomsterne, der ligger på plænen på kirkegården, så man kan se dem.

Det er godt for os, at vi nu er igennem og igen og igen kan fortælle hinanden, at det var godt, Søren kom hjem og fik en værdig død i sine egne omgivelser.

Og nu er hun rejst hjem til sin egen familie, og Whisky og jeg er alene! Det er helt OK! Jeg trænger til at slappe helt af efter alt, hvad der er sket og foregået i de sidste uger og måneder – ja, i 1½ år. Selvfølgelig er der en masse praktiske ting, der skal ordnes, men jeg glæder mig også til at kunne planlægge mine dage, jeg skal sy og strikke, læse, skrive takkekort. Og jeg kan tage på besøg hos venner, der bor længere væk. Der skal ro på nu! Og jeg skal vænne mig til at være alene.