Selvfølgelig var jeg henne og afgive min stemme i går – lidt underligt, når vi plejer at gå sammen, selv om vi iøvrigt aldrig stemte ens! Og det var så første gang, jeg oplevede forlegne blikke og meget kort hilsen fra folk, der ikke ved, hvordan de skal opføre sig. Men heldigvis også spontane knus og håndtryk og kondolancer.
Og selvfølgelig fulgte jeg med i DR1’s valgcirkus hele aftenen, det var næsten for anstrengt!
Men så var det at jeg – igen – oplevede, hvordan politikere kan vride deres meningstilkendegivelser, sådan at selv tydelige nederlag bliver til en slags sejr! Jeg synes, de gør sig selv til grin! Jeg kan huske, jeg tænkte det samme efter sidste folketingsvalg, hvor især én kvindelig partiformand jublende udlagde hele valgresultatet som en stor sejr for sit parti, uanset at stemmetallene viste noget helt andet! Hun er ikke ene om det, men hvad foregår der inde i deres hoveder? Tror de, at vi ikke kan regne? eller er blinde eller hvad?
Mon ikke de har frygtet at resultatet ville blive meget værre? Så kan det vel godt føles som en slags sejr ikke at blive smidt ud – tror jeg. Men underligt er det, at udlægge en tilbagegang som en sejr.
Gitte, det er måske ikke den samme, vi tænker på! Jeg tænker først og fremmest på Helle Thorning Schmidt, hendes parti er jo nok ikke i fare for at blive smidt ud, men det er så kunstigt, at hun forsøger at dreje nederlaget på den måde, mest sidste gang, men også nu. Men som sagt er hun ikke alene om det.
Og så har jeg svært ved at tage de rævekager, de bager på valgnatten, hvor nogle går direkte imod det, de har sagt, de ville! For at få taburetter, forstås, uanset midlerne!
De forlegne blikke og korte hilsener er du desvære ikke den eneste der oplever. Jeg har selv oplevet det og de oplevelser jeg har haft har gjort at jeg i dag er meget bevidst om altid at tilkendegive at jeg ved at den pågældende person har haft et tab og dermed gennemgår en proces som uanset de vilkår tabet sker under tærer på kræfterne. Os der kender dig fra din blog, har igennem en lang periode oplevet hvordan du har formået at kommunikere både glade og mindre glade budskaber – og kan man det, kan man også “tåle” at tale om tabet. De spontane knus og håndtryk er jo netop fra dem der anerkender/ved at det er det der er behov for.
Hold hovedet højt, for det har du sandelig grund til!
Mange tanker fra
Kristine
Tusind tak, Kristine!
Hej Hanne.
Ja det er sørgeligt at folk reagerer sådan over for dig i din sorg over at miste din mand, men sådan er det desværre.
Politik er en værre gang valgflæsk, men jeg stemmer da.
Mange kærlige tanker fra Laila