Hvor er I søde!

Det er helt overvældende med de søde hilsner, jeg har fået de sidste 2 uger. I går fik jeg dette søde Kaffe Fassett stof – der er nogen, der har opdaget, at jeg er vild med de farver! Jeg fik en klump i halsen, men var også meget glad, da jeg læste det søde brev, der fulgte med. Tusind tak!

gave

Mange blomsterhilsner er der også kommet til mig, det er bare SÅ kærligt, og det betyder meget for mig.

I dag er det 2 uger siden, Søren sov ind, og jeg har det godt. Det, der stadig betyder mest, er at det lykkedes for os – ham og mig – at han kom hjem.

Jeg var igen i går på “plænen” for at se på blomsterne, jeg var lidt bange for, om uvejret i forgårs havde ødelagt dem, men de fleste lå stadig meget fint og så friske ud, det er flot!

2 tanker om "Hvor er I søde!"

  1. Hej Hanne.

    Det er så dejligt, når der er nogen der tænker på dig, og det varmer , og det var godt du fik Søren hjem den sidste tid, så i kunne tage pæn afsked på en god måde.

    Mange kærlige tanker fra Laila

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *