Lys på!

lys på

Kald mig bare sentimental! Men jeg var virkelig så ked af, at jeg ikke selv kunne sætte lyskæder op på kirsebærtræet på terrassen, som Søren altid har gjort! Nå nej, sidste år kunne han ikke, men da nænnede jeg ikke at presse ham.

Og hos naboerne er de fineste kæder dukket op de sidste dage, men det der med at klatre på stiger, det dur jeg ikke til.

Hvor er det godt med gode naboer! Så én af dem satte de lidt mangelfulde kæder, jeg har, op i formiddags. Jeg må have nogle flere og nogle supplerende pærer til erstatning for alle dem, der ikke dur! Men nu er der da lys på træet, så føler jeg, at jeg også er lidt med i lys-festen! Jamen jeg ved det godt: man skal jo bare spørge om hjælp, det må jeg blive bedre til.

Til gengæld kunne jeg selv hænge diverse foderautomater op, incl. et flot pileflettet kræmmerhus , som jeg købte på Løndal i går, til fedtbolde .

2 tanker om "Lys på!"

  1. wow, hvor er det smukt, dit sjal! og det kommer til at varme dig om hjertet såvel som om skuldre. og dejligt for dig at få lidt julelys sat op, jeg venter i öjeblikket på at mine drenge har tid til at sætte en kæde op langs taget på huset, bliver nok ikke för i aften.
    kh.fra Island
    Frida

  2. Hej Hanne.

    Ja det er ikke nemt at bede om hjælp, og de unge har nok at se til. Jeg er kommet så langt at jeg køber mig til hjælp, har ikke tålmodighed til at vente til nogen har tid ha ha.
    Et meget flot sjal, du er bare så flittig.

    Ha en god dag.

    Kh fra Laila

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *