Hvor er man stolt og glad på Projekt Puttetæppers vegne, når man pakker og sender 35 flotte puttetæpper på én gang!
Det gjorde vi i dag, pakkede 2 sække med ialt 13 tæpper til Hobro og 2 kasser med ialt 23 tæpper til Kildemose. De 2 sække er vi så heldige, at én tager med og afleverer for os ganske gratis!
Superflotte, lækre tæpper, hvoraf de fleste bliver givet til et barn på et af de 2 julemærkehjem, og nogle få særligt store tæpper bliver sengetæpper på hjemmet i Hobro, der er så stort, at ikke alle senge endnu har sengetæpper – men det er lige før, og der er 48 senge, så det er jo fantastisk.
Vi var ved at regne på, hvor mange tæpper, vi har afleveret det sidste ½ år: Kildemose har fået 35 tæpper i juni, 30 tæpper i september + disse 22 = 87!
Og Hobro har fået 20 tæpper i september og nu 13 = 33! Og det er vel at mærke “kun” de tæpper, som vi har sendt, mens vi ikke har tal på alle de tæpper, som tæppetanterne selv sender eller afleverer, og det er mange, ved vi.
Er det da ikke fantastisk? Jeg er faktisk målløs! Og så er det så dejligt, at det bringer glæde flere gange – både til dem, der syr dem og til dem, der modtager dem!!!
Hvor er I dejlige, alle I tæppetanter! Det bliver ligesom juleaften, når disse pakker bliver pakket op!
Her skal I få et par eksempler fra stakkene i dag:
Prøv at se for jer det barn, der får et af disse tæpper!!
ååhh, man bliver helt varm om hjertet! til lykke til jer tæppetanter og til lykke til börnene, og jeg siger det igen, sikke et vidunderligt projekt I har gang i der.
kh.fra Island
Frida
Det har vi, Frida, på alle måder!
Hej Hanne.
Ja det er imponerende, hvor er det skønne farver, det må lune for de børn der får sådan et tæppe.
Kh fra Laila
Fantastisk Hanne – intet mindre!!!
Dyb respekt herfra!
KH-Marianne
Det er super super flot.
Knus Kirsten.
Hold da op,Ja jeg ville gerne se de glade børn.
Ja tænk om mine egne børn ville sætte samme pris på sådan et tæppe, så ville jeg sy et til dem hver, men sådan er vi jo forskellige, men den ene svigerdatter vil heldigvis gerne have mine ting, så der er gang i et til hende.
Inge, mine børn og børnebørn er heldigvis glade for de tæpper, jeg syr til dem, faktisk rykker min datter i mig for tiden, for hendes sofatæppe er så slidt, at hun ikke tør vaske det! Så jeg må se at komme i gang med at sy igen!
hold da op, jeg får helt tårer i øjnene. Sikke en sød tanke, at lave sådan et projekt.
glædelig jul.
knus,
Karina Brandt
Karina, du kan tro, det er et dejligt projekt! Det har faktisk holdt 10 års jubilæum for et par år siden, og det vokser stadig! Der er 86 patchworkere spredt ud over landet, som fast syr tæpper til børnene, fra 1 om året til 20 – hver altså! Og derudover er der mange, der syr enkelt-blokke, som andre syr sammen til tæpper. Du kan læse mere her: http://www.puttetaepper.dk
Og skulle du have lyst at bidrage, kan du kontakte mig, du kan jo starte med at sy en enkelt blok med 2009-mønsteret?