Det var for tæt på: jeg kunne ikke deltage i bisættelsen i dag, da Sørens tidligere chef, som han samarbejdede med i 17 år, indtil Søren gik på pension, og som han satte meget stor pris på, blev bisat fra samme kirke. De døde og blev bisat med kun 4 ugers mellemrum, det var også lidt underligt. Han var også syg i længere tid, og vi har af og til mødt hinanden i byen, mens de begge var syge.
Det har sikkert været en stor bisættelse med mange mennesker, for han var både i sit arbejde og sine fritidsinteresser i berøring med mange mennesker og meget afholdt.
Jeg hørte kirkeklokkerne, da jeg gik med Whisky, kirken er ikke så langt herfra, og vi hører dem meget tydeligt, så jeg stod lige stille lidt og lyttede, genoplevede dagen for 4 uger siden og tænkte både på ham og på Søren.
ej, det kan jeg også rigtig godt forstå, at du ikke fölte du havde overskud til sådan noget endnu. og der skal man altså også lytte til sin instinkt.
superlækkert törklæde du har lavet.
kh.fra Island
Frida
Hej Hanne.
Ja det kan jeg godt forstå at det ikke er bisættelser du skal til nu, dine egne følelser skal hele, det kan tage lang tid, du skal passe på dig selv.
Sikke et smukt tørklæde godt du har dine kreative ting at lave.
Kærlig hilsen fra Laila
Det er MEGET i orden. Hvis der er nogen der ikke kan forstå det – så er de altså bare for dumme – og kolde.
Flot gøre-glad i-låget-tørklæde du har lavet. Kommer i tanke om noget tørklædegarn jeg har i en pose i en kasse – et sted. Og det flotte garn DU lokkede mig til at købe. Hvor dum kan man gå hen og blive? Jeg nænner ikke at lave noget af det. Jo, men det skal være “det rigtige” – fjollet ik`?