Ebbes fødselsdag 16.12. vil blive en af de datoer, vi altid vil huske!

Den voldsomme sne, der faldt over os – især på Fyn og det sydlige Jylland – var jo alletiders for sådanne friske drenge som Ebbe, meeen jeg er ikke så stolt ved situationen! For jeg er sneet ind i Fredericia med Whisky alene hjemme! (Så uvelkomne besøgende skal nok få deres bekomst) Og med bilen holdende ved Horsens banegård – altså jeg har ikke sovet meget af bekymring: “Hvad skal jeg gøre – hvordan kommer jeg hjem – og hvornår?”

Jeg havde da nogen bekymring i går formiddags, da der var faldet en del sne, men det så på den anden side ud til, at der blev ryddet, så jeg havde bagt den brunsviger, som jeg havde aftalt med Ebbes mor, den skulle skæres ud til kagemand og pyntes. Og jeg var ved at pakke sammen til et éndagsbesøg i Fredericia, da Helle ringede og advarede, for hernede var der faldet noget mere sne.

Så enden på det blev, at jeg pakkede om, så der var lidt mindre at bære på, og så kørte jeg til Horsens (uden problemer, bare lidt forsigtigt), parkerede bilen og tog toget, som iøvrigt var propfuldt. Vi har grinet lidt af, at Helle sagde: “du kan jo bare pakke en stor sæk med gaver og pakke en pose om den varme brunsviger og så holde den vandret” – HA! det er i hvert fald svært i trængslen i et tog med alt for mange mennesker, men heldigvis var kagen kølet så meget af, at jeg kunne holde posen lodret, kagen var stadig i bradepanden, så den holdt sig fint nok. Og jeg stod kun op til Vejle, mine grå lokker fik en ung pige til at tilbyde mig sit klapsæde, tak for det! Og svigersønnen hentede mig på perronen, så kunne han slæbe.

Og det var jo alletiders fødselsdag for familien, hvor det andet hold bedsteforældre lige var kommet hjem fra Spanien, hvor de bor ½ af året (sikke et vejr at komme hjem til!) og fætre og kusiner kunne boltre sig i sneen i haven.

Men, men, men! Det gik efterhånden op for os, at jeg ikke kunne komme hjem! Jeg turde med den udsigt, meteorologerne blev ved med at true med, ikke køre fra Horsens til Brædstrup og risikere at køre fast! Så de fik mig overtalt til at overnatte. Og så er det godt med gode naboer! For igen måtte jeg ringe til en nabo (som jeg gjorde, da de bad mig blive den sidste nat, Søren var på sygehuset) og aftale, at hun tog sig af Whisky. Heldigvis kan hun komme ind, og Whisky kender hende og er glad for hende. Så han bliver luftet og sørget for, og han er god til at være alene.

Jeg havde regnet med straks her til morgen at tage toget til Horsens, men al udkørsel bliver foreløbig frarådet, så jeg er nødt til at blive, indtil jeg er sikker på, at jeg kan komme fra Horsens til Brædstrup, evt. lade bilen stå og tage bussen, og så hente bilen i morgen! Puh ha, jeg har det ikke godt med det, jeg er rastløs og vil hjem!

Men jeg ved godt, at det er værre endnu mange andre steder. Sønnerne havde aftalt julegaveudveksling via en bekendt, der kører mellem København og Fredericia, han havde hentet gavesækken i Fredericia og skulle komme retur i går eftermiddags, men kom ikke før kl 22.00! Han havde været 5 timer om at komme over Fyn!

Jamen jeg tænker på, at hvis Søren stadig havde ligget hjemme i sin stue, og jeg skulle have været hjem til ham – hvad skulle jeg så have gjort? Nå, så var jeg nok ikke taget af sted!

Ebbe skal holde  drengefødselsdag i eftermiidag, hvor forældrene ville hente drengene fra klassen i skolen, men nu er skolen lukket! Så der må findes andre løsninger i dagens løb.