Ebbes fødselsdag

Hjemme igen efter nogle dramatiske begivenheder omkring Ebbes 8 års fødselsdag, hvor han i den grad fik opfyldt sit hedeste ønske: snevejr! Men også andre brugbare gaver, bl.a. flere æsker LEGO, som han er meget dygtig til at bygge med:

gaver

.. også sammen med kusinen

lego

Og her er så de 2 direkte årsager til, at jeg ikke blev hjemme, men vovede mig ud i sneen, så jeg ikke kunne komme hjem igen:

ebbe og kagemand

Ebbe og hans kagemand af fynsk brunsviger, som jeg havde bagt herhjemme og transporterede varm i bil / tog til Fredericia, hvor den blev skåret ud og pyntet. Det skulle han jo ikke undvære.

vindue

Helles køkkenvindue, pyntet med masser af lys og hyacinther, samt den stjerne, jeg har skåret for ca 12 år siden, så den har holdt sig godt! Og så en guirlande med svampe, hentet her.

bil

Og se nu lige her: hvad gør en svigersøn ikke, for at slippe af med svigermor! Og så lykkedes det ikke – jo, han kom af med svigermor, men det var ved genboens hjælp, for hans bil skøjtede rundt i den tykke sne, da han fik den fri. Men viljen var der! Og jeg ved godt, at han vidste, hvor gerne jeg ville hjem! Det kom jeg, og Whisky er glad, og jeg er træt!

Men min bil holder på en P-plads ved Horsens banegård, for den var sneet til, så jeg ikke turde forsøge at køre. Men nu tager en nabo med mig ud og skovler den fri i morgen tidlig! Hvor er det godt med hjælpsomme naboer! Whisky havde også fået god pasning. Jeg har det som om det er flere dage, jeg har været væk, øj hvor er jeg træt!

4 tanker om "Ebbes fødselsdag"

  1. Hvor er det godt at høre, at du igen er vel hjemme. Dejligt med flinke naboer, der vil hjælpe dig med at få bilen til Brædstrup i morgen. – Jeg behøver vist ikke at ønske dig en god nat!
    Knus til dig og Whisky fra Kirsten.

  2. Hej. Ja det er utroligt så forskelligt sneen falder i et lille land som Danmark – jeg bor i Thisted, og vi har intet sne. Ungerne sukker efter det! Hilsen Mette

  3. Mette, hvor er det synd for dine børn! Du skulle have set Ebbe og kusinen kaste sig på maven og “svømme” i sneen ude i haven, og så var de så forbavsede over, at det var lyst! selv om det var om aftenen, sneen lyste jo op, det var herligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *