Hvor heldig kan man være? Da jeg kom hjem i går efter at have været på posthuset med en stak julebreve og nogle småindkøb i REMA, havde jeg tabt min gadedørsnøgle! Jeg havde den i jakkelommen, hvor jeg altid har den, men væk var den, heller ikke i eller omkring bilen var den. Heldigvis har jeg en reservenøgle tilgængeligt, så jeg kom ind, men det var jo ikke så rart med den forsvundne nøgle, selv om der ikke er noget navn el. adresse på. Jeg var egentlig mest ked af, at det er Sørens nøgle med en vedhæftet lillebitte rød lommekniv.

I dag var jeg så inde i REMA for at høre, om de havde fundet den, og jeg ledte også på P-pladsen, men der var ikke nogen nøgle at se i de mudrede snerester.

Sørme om ikke en kassedame ringede, at en kunde var kommet ind med den, jeg havde jo beskrevet den lille røde kniv og givet dem tlf.nr. Glad er jeg nu, hvor jeg har hentet den!

I dag har jeg overstået en af de svære ting. Jeg har pakket Sørens tøj sammen – det som “drengene” ikke kunne bruge, og det er hentet af Jens Erik fra Brædstrup Humanitær Forening, vores store genbrugsforretning. Det er vemodigt, og der var ting, jeg havde det sværere med end andre, en lækker grøn vindjakke, som han brugte meget, og som han iøvrigt fik, efter at en vore nære venner døde for nogle år siden, han havde den på den sidste gang, han var med i butikker, og jeg fandt bon’en i lommen fra det LEGO han købte sammen med Ebbe! Eller den vest, jeg lavede til ham på opfordring! Det er kun 2 år siden, og da vidste vi ikke, at han var syg. Men det kan jo ikke hjælpe noget, det må hellere gøre gavn end ligge i skabet. Så jeg har kun beholdt en ruskindsjakke, en kasket fra vores sidste ferietur med “Hurtigruten” og nogle pæne skjorter, som jeg selv vil sy et patchworktæppe af. Ja, og så har børn og børnebørn jo fået, hvad de ville have.

Brædstrup Humanitær Forening er en fantastisk forening af frivillige, der gør et kæmpe arbejde med en stadigt voksende genbrugsforretning, og som yder støtte til så mange gode formål både lokalt og i lande, der ikke har det så godt som vi. Og det er vel at mærke på den direkte måde: de tager selv ud og afleverer støtten uden et stort og dyrt administrativt apparat! Jeg har arbejdet sammen med dem i forbindelse med de lokale besøgsvenner, som jeg stod i spidsen for i 9 år. I starten var de organiseret under Røde Kors, men der opstod uenighed om metoderne og frivilligheden, og Røde Kors behandlede de lokale folk meget dårligt, så det endte med, at afdelingen blev nedlagt. Men så startede ildsjælene bare deres egen forening, som er vokset og vokset og nyder stor respekt! DR’s “Genbrugsguld” har sendt derfra flere gange. (Tænk hvor mange penge Røde Kors går glip af!) Det er utroligt, hvad de kan få ud af det med de små priser, de tager for deres ting. Dem støtter jeg meget gerne, det samme gjorde Søren.

Og så fik jeg en overraskelse, idet naboen fortalte mig, at han havde besøgt gravstedet i Kjellerup, og at stenen er på plads. Jeg troede ikke, den blev færdig før jul, for stenhuggeren, der også har en baggrund som bodyguard, har været 3 uger i København på sikkerhedsopgaver! Jamen, hvor blev jeg glad, da han fortalte det og ovenikøbet havde taget et billede! Han havde set mit billede her og taget bestik af træet, så han fandt det nemt.

Og foruden vores snedækkede hilsner fra den dag, vi satte urnen ned, kan jeg jo se, at naboen også havde en hilsen med. Tusind tak, hvor er det sødt af jer! Jeg kommer ikke derop før jul med det vejr, vi har, så det er rigtig dejligt at se, hvor pænt det ser ud.