Juleaften og juledag havde sin egen oplevelse, idet jeg sammen med familien deltog i gudstjenester i Christianskirken i Fredericia..
..med Bjørn Nørgaards fantastiske glasmosaikker..
.. og altertavle og meget specielle lysestager, som er helt fantastiske at studere.
Det er en meget stor oplevelse bare at sidde og se på dem, og da vi var i god tid for at få en god plads i den propfulde kirke, kunne vi studere alle detaljerne.
Frederik, ældste barnebarn, synger i drenge- og mandskoret, som er fantastisk dygtigt og synger pragtfuldt, ikke mindst når de er fuldtallige, som de var juleaften. Så synger de nogle meget smukke korsvar og specielle korværker. Juledag var de ikke fuldtallige i sopranerne, hvor Frederik kun var 1 af 3, der var mødt, så der var et værk, der ikke blev opført. Men jeg nød alligevel både korsangen, som man ikke møder lignende i ret mange kirker, samt de 2 meget forskellige præsters prædikener, som hver for sig var meget fængende og gav gode ord at tænke over på en dejlig jordbunden måde.
Datteren havde pyntet et meget smukt træ, og det bugnede jo med pakker!
2 flotte ænder var velstegte, så vi nød middagen i ro og fred, nu er drengene så store, at de godt kan vente på juletræ og gaver. Og i vores familie danser vi også om træet og vælger alle en salme eller sang.
Gaveuddelingen tager lang tid, for alle skal se hver enkelt gave, før en ny deles ud. Yngstemanden Ebbe fik masser af LEGO,
.. og datteren fik det første, det er lykkedes mig at gennemføre af patchwork i meget lang tid – dog kun “toppen” af den quilt, hun har ønsket sig. Den er “makker” til svigersønnens, men med mere pink i. Jeg kunne ikke nå at montere den, men jeg er meget glad for, at jeg “har fået hul” på at sy igen, og den skal snart blive færdig efter jul. Og heldigvis syntes hun, at den er, som hun ønskede den og var glad for den – hun kender jo også de “problemer” jeg har haft.
Transporten til Fredericia, som jeg havde været nervøs for med al den sne, vi har fået, gik helt smertefrit, og jeg samlede kusinerne op i Vejle uden problemer. Det har været en dejlig oplevelse at være sammen med “børnene” og børnebørnene, men den største oplevelse, synes vi 3 “gamle” nok, var Christians kirken og koret! Det var SÅ smukt.
Hej
Glædelig jul og tillykke med Helles meget flotte tæppe. Det skal du nok få færdig og det kan jeg også godt forstå at hun glædelig sig…..
Hej Hanne
Dejligt at du har haft en dejlig jul, sammen med dine kære, smukt tæppe, men vi ser det vel snart “Rigtigt” når det er monteret.
Knus herfra 🙂
Dejligt for dig med en god familiejul. Hvor er toppen til tæppet dog smuk – flot, du har fået den syet.
Knus og gode juledage fra Kirsten.
Hej Hanne.
Ja det er smukt den top du har lavet til din datter, og godt det var en hyggelig jul for dig.
Det har været en svær tid for dig, men du skal nok komme op i lyset igen.
Og Christians kirken er meget smuk.
Kærlig hilsen fra Laila