Det har været nogle dejlige juledage, og vi er kommet godt igennem. Masser af gode gaver og god mad! Kusinerne fik, som Søren plejer at give dem, også i år en god flaske! Men også hjemmelavede ting af mig.
Ældstebarnebarnet var henrykt for sit smarte, iøjnefaldende tørklæde..
.. men kunne også lege sammen med lillebror og hans “Eye Toy”
En god julefrokost fik vi hos ældstesønnen 2. juledag med alle familieretterne: det specielle julefranskbrød, som jeg står tidligt op og bager,
..karrysilden, efter tipoldemors opskrift
.. laks og røget ørred, svensk juleskinke til “vri’kålen”, frikadeller og ældstesønnens leverpostej, yngstesønnens hjemmelavede medisterpølse osv, der manglede ikke noget!
Og så spiller vi pakkeleg bagefter! Vi pakker pakkerne op, inden vi “slås” om dem, og det er rigtig sjovt og giver også nogle mulighed for familiesammenhold!
Det var så heldigt, at sønnedatteren vandt en pakke med pels-fleecegarn, så der blev straks fundet strikkepinde frem
Hun er dygtig, den lille!
Man kan være heldig med valg af gaver – den flotte hættetrøje faldt i god jord hos sønnesønnen, og haremsbukserne hos lillesøster!
De er jo ved at være store børn og glade for blødepakker!
Og nu slapper yngstesønnen og svigerdatteren af her sammen med mig og Whisky, som de hentede i pensionen i går – hvor deres Cæzar blev afleveret (de 2 store hunde vælter huset, hvis de begge er her og vil lege) – Whisky var meget glad for at komme hjem, men rendte forgæves huset rundt for at finde “Mor”, som først kom i dag – nej hvor blev han glad!! Jamen der er jo ikke noget at sige til, at han bliver nervøs for, hvor jeg nu er henne!
Hej Hanne,
Rigtig Glaedelig Jul!
Det er dog utroligt, som yngstesoennen ligner sin far!!
Hilsen
Ann
Kære Hanne.
Dejligt at se, hvordan I hygger Jer – og at Christina stadig strikker!!
Jeg tilbragte dagen i går med at lære Alberte på 5 år at strikke.
Det fik hun hurtigt lært. Skønt med kreative niecer!:-)
Rigtigt godt Nytår til Jer alle – KH-Marianne
Hej Hanne.
hvor er du da et dejligt menneske…… jeg har gennem længere tid fulgt dig og din hverdag i glæde og ikke mindst modgangen med sygdom og tabet af din mand. Jeg beundre din evige energi og din optimisme, sammenholdet med fam og alle dine vennner..det er en fornøjelse at læse din blog……..Jeg har fundet dig fordi jeg er begyndt at lave patchwork og mangler inspiration… jeg bor i Sydspanien, min mand er udstationeret for en dansk bank og vi har været her i 3 år, desværre kniber det lidt med at finde mønstre m.m hernede og patchworkstof køber jeg i Danmark, da det meste stof hernede er syntetisk.
Denne lille hilsen med tak fordi du deler dine tanker og billder med os andre – Godt nytår til dig hilsen Mette
Ann, du har selvfølgelig helt ret! Han ligner sin far meget, er bare højere, sjovt nok langt den højeste i familien, men af sind er det ældstesønnen, der ligner faderen mest!
Marianne, du kan tro, hun er dygtig, Christina, og meget ihærdig, og det var flot med det pelsgarn, hun kunne strikke med det uden besvær, så det går stærkt!
Mette, velkommen på bloggen, jeg er glad for, at du kan blive inspireret! Du er meget velkommen også på hjemmesiden http://www.kludekoner.dk der bliver vist rigtiug meget flot patchwork af mange forskellige, og dine ting vil også være velkomne, hvis du har lyst til at sende mig billeder!