Tid til UFO'er

Al den travlhed før jul med at få de hjemmelavede gaver færdige var lige ved at stresse mig! Men nu kan der så blive tid til lidt eksperimenter, til at gøre datterens tæppe færdigt og til andre UFO’er.

Jeg har benyttet mig til overflod af MARKNO’s 10-kr-tilbud den sidste måneds tid – både på egne vegne og for nogle af dem, jeg er i strikkecafé med og som ikke har internetforbindelse. Der er jo nogle rigtig sjove garner imellem, og den ene svigerdatter, som ikke selv strikker, vandt et par nøgler af dette pelsfleece-garn i pakkelegen til julefrokost. Det er klart, at der fulgte strikning med, men jeg brugte nu 3 nøgler for at få en ordentlig længde på det. Det er virkelig superblødt! og på pinde 10 kan man jo strikke det på en aften. Svigerdatteren vil bruge det som fødselsdagsgave til en god veninde, og jeg er sikker på, at hun vil være begejstret!

Der er flere familiemedlemmer, der har bestilt af dette eller lignende, det er der ikke noget at sige til: 30 kr for sådan et sjovt og blødt halstørklæde!

Det er det samme garn, barnebarnet strikkede af i julen, det gik godt nok også stærkt, så det kan anbefales!

2 tanker om "Tid til UFO'er"

  1. Ja, det er altså kanon, hvad man kan lave for små penge. Jeg fik i julegave et broderet bælte til cowboybukser – spændet fra genbrug, den grove lærred og broderigarn fra Designværkstedet i Ålborg, og så har englebarnet ellers siddet og broderet. Spørg lige om hendes mor er stolt 🙂
    Jeg vil gerne ønske dig et godt nytår – og tak for en fin blog, der i det forløbne år er gået gennem glæde og sorg på den mest værdige måde, jeg kan forestille mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *