Nytårssysler og post

Se bare, hvad posten havde med til mig i dag: 2 portioner blokke til puttetæpper, 16 ialt, som nogen har siddet og syet af deres rester. Ja den næste måned vil kuverterne med blokke komme i en lind strøm, og jeg vil straks i næste uge sende ud til “monteringstanterne”, som syr sammen og quilter tæpperne. Der er allerede nogle i gang, og der er sandelig også nogle, der har spurgt efter, hvornår de får nogle blokke at arbejde med! Det skal de få!

Jeg har sikret mine udendørs ting inden nytårsaften: stillet skraldespanden væk, sat cyklen i klemme bag bilen, sat græsslåmaskinen og snerydningsredskaberne ind i udhuset, porten om til køkkenterrassen har fået lås på, og naboen kommer og tager min postkasse ned. Det er ikke fordi, der plejer at være mange spøgefugle på spil i vores lukkede kvarter, men det skulle jo nok lige passe, at det skete den første nytårsaften, hvor Søren ikke er her til at tage vare på den slags.

Det bliver måske den sværeste aften indtil nu! Nytårsaften har vi altid været sammen og ønsket hinanden et godt nyt år, jeg savner Søren dagligt, men i aften bliver det ikke nemt kan jeg mærke. Julen gik fint, der var jo børn og børnebørn, og selv om jeg er glad for at jeg som de fleste år holder nytårsaften sammen med de gode naboer, så vil der mangle én!

8 tanker om "Nytårssysler og post"

  1. Kære Hanne
    Jeg vil da ønske dig en rigtig dejlig Nytårsaften, og jeg forstår dig så godt, men det er da godt du ikke skal være helt alene. På gensyn i 2010 i Faxe.
    Knus og kram fra mig 😉

  2. Hej Hanne
    Rigtigt GODT nytår til dig – og Whisky.
    Jeg bliver helt rørt, når jeg læser dine levende beretninger om godt og ondt – du er en fantastisk “skribent”.
    Jeg håber, du får en nogenlunde hyggelig aften sammen med dine naboer – på trods……
    Kh Tove

  3. Tak skal I have!
    Laila tak for blokkene til puttetæpper, som du an se, har jeg fået dem i dag, de er rigtig fine!
    Tove, jeg har nogle planer om at “udgive” min “Grønlandskrønike”, som jeg skrev til vore seniorblad for nogle år siden, de skal nok skrives lidt om og tilsættes nogle billeder! Men jeg elsker at skrive, det har jeg altid gjort. Jeg skrev alenlange breve til familie og venner, da vi boede i Grønland, og allerede som barn skrev jeg lange breve, når jeg var på spejderlejr. Så bloggen her passer fint til min skriveklø!
    Inge, tak for i år og al din opmærksomhed! Vi ses snart i Faxe!

  4. Rigtig godt nytår til dig – og Whisky! Håber han ikke er skudræd. Min Stanley kigger ind imellem op på mig for at sikre sig der ikke er nogen ænder der skal apporteres.

  5. Kære Hanne.
    Du er fantastisk god til at fortælle, og det vil da være spændende at høre om opholdet på Grønland. Godt, du skal hygge dig med naboer.
    Jeg ved, at du selvfølgelig vil savne Søren, og det skal du bestemt også have lov til – det er et rigtig godt billede af ham, jeg har jo kun set ham 1 eller 2 gange – men føler jo næsten, at jeg kendte ham.
    Knus og gode nytårsønsker for dig og Whisky.

  6. Hej Hanne
    Godt nytår til dig.
    Og jeg må osse give de andre ret – Din måde at skrive på og genfortælle ting er fænomenalt, og det er tillid du viser os ved at give dine indlæg videre ud i blogland hvor alle kan følge med fra sidelinjen.
    Nogen gange er det afsindigt svært at læse det du skriver om sorgerne fordi man kan ikke undgå at blive ramt på følelserne når man læser hvad du oplever, men samtidig så dejligt at du er så fremsynet og afklaret med alt “syns” man.
    Så kære Hanne – Jeg glæder mig til at følge dig og din blog fremover osse i dette nye år, og læse om dig og dine – og ikke mindst dine oplevelser fra før i tiden på Grønland…… Det blir spændende.
    Så – fortsæt du bare det gode skribleri og jeg syns det er helt fint og særdeles tiltrængt at du dagligt tænker på Søren – Det modsatte ville jo være uforståeligt. Og man føler ofte at dem man tænker på. – på en eller anden måde er til stede sådan lidt over os, og ser på os og holder oje med at vi ahr det godt endnu.
    Rigtig God 1ste Nytårdag
    til dig Hanne…

    Knuzzzer fra Lone

  7. Gitte, Whisky er ikke bange for knaldene, han skælder bare ud! Vi har haft andre hunde, som var rædselsslagne, det er synd!
    Kirsten, jeg skal redigere lidt på Grønlandsartiklerne først.
    Lone, det er faktisk sådan jeg har det: jeg tænker tit på, hvad Søren ville have ment om det, jeg gør og holder øje med, hvordan jeg klarer det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *