Jeg blev lige færdig med dette festlige sjal til nytårsaften
Farverne kommer faktisk bedre til deres ret udendørs:
Det har været “pausestrik” og længe undervejs! Strikket af 2 nøgler Onion Dazzle tone i tone. Spændende at strikke med på pinde 6.
Jeg har fravalgt frynser, som er i opskriften. Jeg nåede en 15-graders vask i maskinen, og det var hurtigt tørt, så jeg kunne indvi det nytårsaften!
Og se så her en flot gave, jeg fik i går af nogen, jeg sommetider hjælper:
9 flasker dejlig vin med tak for hjælpen! Hold da op, det er alt for meget!
Whisky fik også gaver i går aftes, da jeg kom hjem fra naboerne, hvor vi fik ALT for meget lækker mad! For vi fik så meget, at ikke alle kunne spise deres lækre bøf, så der blev lavet en doggy-bag, som jeg fik med hjem – der var så meget, at jeg har delt det op i flere portioner og frosset noget af det ned, så han kan få det lidt ad gangen sammen med sit daglige tørfoder, så bliver han så begejstret!
Meget smukt sjal – sikke nogle skønne farver.
Shabby Marianne, det er sjovt at strikke af sådan noget sammensat garn, og der er mange facetter i det.
Den er sør’me rigtigt flot og nytårsfestagtig!
Det glæder mig at høre, at vi ikke er de eneste som giver vores hund “menneskefoder” sammen med tørkosten. Jeg ved godt at en hund ikke er et menneske, men de bliver da gladere, når de får lidt andet spændende med. 🙂
Jette, det er faktisk et lille problem, for Whiskys mave tåler ikke ret meget andet end nogle bestemte slags tørfoder, helst noget med lam eller and + ris, og så et specielt foder for schæferhunde, som dyrlægen har. Ja, altså også dyrlægens diet foder, men det er så dyrt, så jeg har fundet andre løsninger. Men han vil jo forfærdelig gerne have bare lidt andet, så jeg tænker mig om og giver ham en lille smule kød sammen med foderet (grøntsager sorterer han fra!), ingen mælkeprodukter eller fede sager. Evt. får han nogle få Frolic Mini, som jeg ellers bruger som godbidder, oveni for at skærpe appetitten, han er nemlig ikke storspiser. Han har haft en rigtig slem omgang med tynd mave, hvor han var på diæt og pillekur i lang tid, før det hjalp, og det er jo både synd for ham og min pengepung! Men nu går det godt, han skal bare have 5 små piller, én hver dag i 5 dage 1 gang om måneden! Det klarer vi uden problemer, og så passer jeg på, hvad han får at spise. Så er han flot, vejer 40-42 kilo (må ikke komme under 40), og har en rigtig fin pels.
Vores Rumle (som er en ruhåret gravhund) tåler det meste pånær oksekød, så det må vi være forsigtige med, kun små doser ad gangen. 🙂 Det har den modsatte effekt på hans mave, om jeg så må sige. Ak ja, der er også bekymringer med de kære husdyr. Heldigvis er Rumle en ret robust hund, som – 7,9,13 – ikke har fejlet noget særligt nogensinde. Men han bliver 9 til april, så det varer nok ikke ved – altså det gode helbred.
jette, en ruhåret gravhund har normalt en betydeligt længere levetid end en schæferhund! Så tag ikke sorgerne på forskud, og så er den robust, siger du, så den kan sikkert blive 15-16 år eller mere.