Min morgensmadsrytme har ændret sig inden for det sidste år. Før skulle jeg have min morgenmad hurtigt, ellers blev jeg utilpas.
Så kom der andre behov, idet jeg først skulle hjælpe Søren, og ud med Whisky. Så kunne kl. godt blive 9 – 9.30, før jeg kunne sørge for mig selv. Og det har maven indrettet sig på, for nu har jeg både været ude med Whisky på vores lille morgenluftetur, og jeg har sørget for fuglene på fodringspladsen. Jeg købte friske forsyninger af diverse frø og nødder i går og gjorde foderautomaten ren, så nu hvor den er tør, har jeg fyldt den op og hængt den udenfor terrassevinduet, så vi kan nyde synet. Og der er kommet varmt vand i vandkarret. Så nu er det min tur. Jeg tager nogle billeder senere.
I dag er 2 måneder siden, Søren forlod mig.
Tja, Hanne. Det er underligt som tiden på en gang går hurtigt og langsomt. Håber du får dig en god dag, med noget godt i hænderne og Søren i tankerne.
Kære Hanne.
Jeg tænker også på dig. Der vil her det første år efter Sørens død hele tiden være en ny dato/dag, hvor Søren ekstra meget vil være i dine tanker. Jeg håber – og ved – at du kan klare det, selv om det er svært. Men hvor er det godt, at du har så meget at gå op i. Du skal vel også på Søndergården i dag? Så længe, der er sne og glat kommer jeg ikke, men det er min mening, at jeg kikker over til jer en gang i mellem.
Knus og gode tanker fra Kirsten.
Ja tak, Kirsten! Jo, jeg har været på Søndergården, i går til strikkecafé og i dag til patchwork, og vi var vist 10, så det var hyggeligt.
Og jeg har fået skåret stof i dag til det store sengetæppe, jeg har haft så sv ært ved at komme i gang med. Det skal nok gå, men ja – der kommer mange af den slags dage! Der var en, der fortalte mig, at der går 5 år, før man holder op med at sige “vi”! Jeg hører, når jeg siger det, men jeg retter det ikke, det gør ikke noget!