HANNE har med vanlig kreativitet sat en lille konkurrence med venskabsstjerner i gang se her. Selvfølgelig skal jeg være med, og det er der helt sikkert også masser af andre af HANNE’s venner og kunder, der v il, så der bliver sikkert til flere tæpper.
Joans billede af hendes søde venskabstæppe er stjålet fra Hannes blog. Håber, det er OK?
Der er mange, der gerne vil være med til sådanne nemme projekter, også når det gælder velgørende formål, som Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Jeg modtager i øjeblikket de sødeste, flotteste blokke hver eneste dag, og så sent som i går ringede én til mig, som ville høre, om hun kunne nå at være med i 2009-projektet/mønsteret. Hun syede sammen med én som var ved at afslutte nogle blokke til forsendelse og kunne få mønsteret af hende. Ja – hun kan nå at være med, hvis jeg modtager blokkene inden udgangen af januar, og det mente hun godt hun kunne nå, og ja – hun må gerne kopiere venindens møsnter. Vi opfordrer gerne til, at man kopierer og deler mønsteret med sine veninder, for så får vi jo flere syede blokke retur!
Vi får mange i år, og nogle af monteringstanterne har allerede modtaget stakke med blokke, sorteret, så de passer nogenlunde samme, og de er i gang med at sy tæpperne sammen.
Og vi 3 i styregruppen er netop blevet enige om, hvordan 2010-mønsteret skal se ud, så jeg er i gang med at tegne det. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt røbe, hvordan det bliver, men vi er selv ret begejstrede, og vi har igen valgt en blok, hvor man kan bruge mange små rester. Det er en god idé, kan vi se på dem vi har modtaget, både i 2009 og 2008. Her er nogle eksempler på færdige tæpper med 2008-mønsteret “Emmas blomster”:
og 2009 “Country Checkers variation”:
De første mange år af PP’s levetid blev den nye blok først offentliggjort i forbindelse med Træffet i august, men der var så mange, der spurgte efter den i perioden februar – august, at vi ændrede proceduren, så vi allerede i februar el. marts har det nye mønster klar. Det handler jo om at få syet så mange blokke som muligt! Så kom endelig i gang! Og det ser vi tydelige resultater af, for allerede i efteråret begyndte der at komme blokke tilbage.
Hvordan får man fingre i det nye mønster 2010? Det gør man ved at sende mig en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker, (de 15 kr er til dækning af trykning og vore portoudgifter, når vi sender tæpperne til montering og til julemærkehjemmet). Så får man mønsteret, så snart det er trykt. Man kan også købe det på Quiltefestivalen i Middelfart Kr. Himmelfartsdag, hos HANNEs og hvor vi ellers dukker op!
Se adresser her. Samme sted er der masser af billeder af puttetæpper.
hej
ja jeg tror det er okay at du har “lånt” Joans tæppe. Og sy endelig til begge formål, det er jo dejligt at sy lidt af hver……
Jeg skal også være med 🙂
Det kan jeg godt forstå, Ulla! Og tænk, hvis du vinder! så har du til dit første “swap-tæppe”!