Blandt alle de mange kuverter og pakker med blokke til puttetæpper, som jeg modtager i disse dage, var der i går en overraskelse, nemlig denne “top” (uden vat og bagside), som 2 naboer i Herning har syet i fællesskab! Det er stadig 2009-mønsteret, men de har brugt gennemgående stoffer samt masser af forskellige grønne firkanter. Det giver en stor ro, og så har de syet 2 fine kanter udenom, så det er lige klar til at quilte med vat og bagside! Det er meget smukt, og jeg kender én, der gerne vil quilte det, så det bliver et flot puttetæppe til et barn på julemærkehjem!
Det er virkelig en fryd at modtage sådan noget!
Hold da op hvor er det flot – men det er de jo alle jeres tæpper.
Janne
Ja, jeg må også sige at jeg blev helt glad da jeg så det – det er så gennemført og flot, det tæppe 🙂
Det særlige ved det er jo, at det i dette tilfælde er nogen, der har syet alle blokkene og delvis brugt de samme stoffer + alle de små grønne firkanter, der er fra rester. Det gir en flot virkning!
Dette tæppe er et meget flot resultat – smukke smukke farver, som giver ro.
Knus Kirsten.
Det er et flot tæppe, dejligt at få sådan en gave til et barn.
Kærlig hilsen fra Laila
Pingback: Sy en lap – strik en maske » Blog arkiv » Flot!