En gruppe af Sct. Georgsgildet i Sæby har meldt sig som “tæppetanter” og syr puttetæpper til børn på julemærkehjem. Sct. Georgs Gilderne består af nuværende og gamle spejdere, der arbejder ud fra de samme principper som spejdere, bl.a. hjælpsomhed mod andre, så det kan ikke passe bedre ind i deres formålsparagraffer.
Damer i forskellige aldre – nogle på 87 og 89 – nogle med håndarbejdserfaring, nogle uden at have prøver patchwork før, syr i fællesskab blokkene til det første tæppe med 2009-blokken “Country Checkers”, og de syr det helt færdigt, så de har ikke samme frist som dem, der syr enkelte blokke.
Det skal nok blive et flot tæppe!
Der er iøvrigt flere patchwork-grupper rundt i landet, som syr puttetæpper i fællesskab, og det er en rigtig god idé! Nogle er måske ikke så glade for at montere og quilte, men deltager gerne i at sy (måske mange) blokke. Nogle har måske en masse stofrester, som alle kan bruge, og det giver et dejligt fællesskab. Det færdige resultat har alle del i og kan være stolte af! Og så ved vi jo, at det i sidste ende vil glæde et barn, som har brug for omsorg!
Tæppetante-lauget i Sct. Georgs Gildet i Sæby er glade for deres nye aktivitet og ser frem til at se deres 1. tæppe færdigt.
Hej Hanne.
Ja godt der er mange der støtter ideen med puttetæpper. Jeg skal også have fat i det nye mønster fra i år.
Det er spændende.
Kærlig hilsen fra Laila