Lastrada

Der er ikke noget at sige til, at Inga ser glad og stolt ud i sin nye Lastrada jakke fra Hanne Falkenberg. Den er meget, meget flot og klæder hende fantastisk! Og så har hun strikket den 2 gange! Den var færdig, monteret og vasket for nogle måneder siden – men for stor! Men der er jo mange penge og et stort arbejde bundet i sådan et arbejde, så hvad gjorde hun? Trevlede den op og strikkede den igen på ½ nummer tyndere pinde! Hold da helt op, sikke et arbejde. Men det er lykkedes, ingen kan se, den har været trevlet op, og den er så flot! Skønne, frække farver, spændende model med fine detaljer, f.eks. de forskelligt farvede kanter, og selvfølgelig et flot design, som alle Hanne Falkenbergs modeller.

Købt hos Fischer Filt. Strikket af Inga, som jeg er i strikkecafé med på Aktivitetscenter Søndergården.

3 tanker om "Lastrada"

  1. Jeg kan fortælle akkurat den samme historie. Altså , samme model, strikket færdig og alt for stor. Forskellen er bare, at min ligger på bordet og kigger ondt på mig, hver gang jeg får øje på den, for jeg har endnu ikke overkommet at skylle garnet op og strikke den igen. Men nu har jeg så fået en løsning, for jeg havde dimlet lidt med færre masker; måske er ½ nummer pind mindre en bedre idé? Hannes favesammensætninger er jo bare flotte, men det er altså super træls, når man strikker som en gal hele julen og glæder sig som et lille barn til at prøve resultatet, og det så bare hænger og slasker. Og det var vel at mærke julen 2008, så min har ligget godt 1 år!
    Hilsen Birte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *