37 meter stof fik vi forærende af Helene Juul i går – til bagsidestoffer! Njah! Vi kan vist godt finde på at bruge en hel del af dem til at sy oversiden af tæpperne!
Er de ikke skønne?
Og så er det, at man ikke kan lade være med at lege:
Her er ét af dem lagt sammen med 2 stykker fra HANNE’s patchworkbutik, som også var beregnet til bagside, men der kunne vist komme et rigtig “tøsetæppe” ud af dem!
Stof-legen er også uundgåelig, når jeg pakker blokke og øvrige materialer til monteringstanterne, som får bagsidestof og vat med sammen med de blokke, de vil sy sammen til søde tæpper. De sidste 2 tæpper bliver syet sammen på en alternativ måde med trekanter imellem, så der har jeg fundet stofrester, der matcher, så er det spændende at se, hvad “tanterne” kan få ud af det!
Her er til 2 tæpper i henholdsvis røde og hvide / pink og blå stoffer, som Yrsa modtager på mandag. Jeg prøver at finde 30 blokke i farver, der passer nogenlunde sammen og bagsidestof, der matcher. Det er en af de sidste 3 pakker, der bliver sendt af sted, og jeg ved, at Yrsa glæder sig!
Det gør jeg også – jeg HAR gemt en stak, som jeg vil sy – når jeg får tid!
Utrolig lækre stoffer Hanne. Og sat sammen med de rette makkere giver det jo virkelig noget at lege med!
Jeg ville ønske jeg havde talent for at sætte stoffer sammen på så skøn en måde…. endsige syge så lækre tæpper…
Hvor ser det bare godt ud.
Knus Kirsten.
Det ER dejligt! Shabby Marianne, det kan man få hjælp til, og så skal man nok bare kaste sig ud i det! Hvis du nu får noget mere tid, så…