Jeg er ved at lave en af mine absolutte livretter – Gule ærter! Det dufter i hele huset af grøntsager og timian. Jeg kan huske, at jeg engang læste en krimi, hvor detektiven drømmende beskrev, hvordan der duftede, når hans kone brugte en hel dag på at gøre grøntsager i stand og koge suppe – sådan er det her i dag!
Jeg laver det fra bunden – næsten: jeg bruger nemlig flækærter og ikke, som Søren kunne beskrive, når kunderne i Brugsen købte 1/4 ærter med skal, 1/4 uden skal osv. Nej, flækærter er OK, men jeg bruger ikke forkogte eller frosne ærter.
Jeg kan huske for mange år siden, da vi havde gamle venner fra Grønland på besøg i Klarup nogle dage ved nytårstid, og det var frygtelig koldt – lige som nu! Da var veninden og jeg ude at købe ind sammen, og så spurgte jeg, om de kunne lide Gule ærter? Ih, ja, det kunne de skam, så jeg begyndte at samle ingredienserne sammen hos købmanden. Laver du det selv? spurgte hun. Ja, selvfølgelig! Det var hun spændt på, og hun ville gerne se, hvordan jeg gjorde.
Det hører med til historien, at vi gik hjem og satte ærterne over, som vi først ville spise som anden-dags-ærter, så vi fik noget andet den aften. Senere på aftenen, da vi sad og spillede kort, blæste det op til snestorm, og da strømmen gik ved 23-tiden, grinede vi, for det var jo ligesomvi kendte det fra Grønland.
Men strømmen kom ikke igen, og vi måtte pakke os godt ind næste dag og de følgende dage, heldigvis have vi en pejs og masser af stearinlys, det hjalp lidt, men vi havde ikke vand eller varme, vandet var nok det sværeste at undvære.
Men vi havde noget andet: vi havde en stor gryde Gule ærter! Og vi havde et lille campingblus, som vi kunne varme dem på, så mens naboerne sad og tyggede rugbrød, spiste vi dejlige Gule ærter!
Det var nytår 1979 i Østhimmerland, og jeg glemmer det aldrig! Der gik faktisk 5 dage, før vi fik strøm igen, og sneen lå op til toppen af gadeskiltene. Gæsterne blev ikke så længe – måske godt nok, for vi kom efterhånden til at lugte slemt!
Det var et sidespring, men nu har min svigerdatter spurgt mig flere gange, om jeg ikke godt vil lære hende at lave Gule ærter, hun elsker supper af alle slags. Og vejret er jo lige til det. Så når de kommer med børnene, som skal holde vinterferie hos Farmor, så skal hun få Gule ærter!
Og nu bobler ærterne i den ene gryde og svinekam, ben og grøntsager i den anden, og det dufter i hele huset.
Når du nu beskriver det så godt, så kunne jeg godt tænke mig opskriften! Mundvandet er lige løbet over… 😉
Teresa, det kan du godt få, jeg laver et indlæg, når det er færdigt.
mmm, lækkert! næste tirsdag er hvad vi her på Island “sprængningsdag”, altså den sidste dag för påskefasten man fik köd at spise, og så skulle man spise til man var ved at sprænges. den dag spiser vi gule ærter kogt til suppe med saltet lammeköd, bacon og gröntsager, og det smager altså GODT!
kh.fra Island
Frida
Det lyder sørme lækkert og tak for den sjove histore fra en vinter hvor vi også havde masser af sne og kulde.
Bwadr – gule ærter er ikke min favorit! Vinter 79 – tror jeg kan huske lidt nu når du skriver det. Fik barn i 78 og er olpvokset i Kronjylland med en far fra himmerland.