Vendevest i regnbuefarver -valket!

UHU! Christinas mor er kommet til at putte den flotte vest i vendestrik, jeg strikkede til hende i regnbuefarver, i vaskemaskinen! Christina er meget loyal overfor sin mor: “Det kan man jo komme til”, siger hun.

Den blev unægtelig tæt og varm, men selvfølgelig for lille!

Heldigvis kunne min veninde tage den med hjem til lille Mathilde, hendes barnebarn, så håber vi at hun får glæde af den.

Og så må Farmors pinde vist i gang igen! Den har ellers været meget fremtrædende på Hendes Verdens hjemmeside under “Mit fineste håndarbejde” i et helt år, med utallige anmodninger om at få opskriften – den kan stadig kun fås i voksenstr., men Katrinelund har lavet en ny i børnestr. – og superwash-garn (!). Men det skal nu være Kauni igen.

Prøv forresten lige at se en flot bolero i dominostrik, der er ny hos Katrinelund, den er rigtig sød.

6 tanker om "Vendevest i regnbuefarver -valket!"

  1. Hvor ærgerligt, men pigen har ret. Det kan jo ske, og pigens mor er sikkert mest ked af det og ærgerlig. Jeg har strikket Hanne Falkenbergs Dacapo i Kauni garn. Den vasker jeg i vaskemaskine på uld-program på 30 grader med uldvaskemiddel og centrifugerer mest muligt – på min vaskemaskine, som er en gammel Atlas, som stod i huset, da jeg købte det. Jeg kender ikke omdrejninger/pr. minut, og jeg tvivler på at uldprogrammet er det som kaldes håndvaskeprogram. Trøjen blev så flot efter vask i maskinen, og overhovedet ikke valket.

  2. Hej
    Jeg har i dag set denne vendevest i voksenstørrelse. Jeg udbad mig oplysninger om garn, opskrift m.m. og fik at vide, at den var strikket i Kauni-garn. Jeg kunne finde den på nettet. Har nu siddet og ledt forgæves, men falder så over vesten her! Hvor får jeg fat på opskriften?
    Venlig hilsen Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *