Ja, det blev til en ny emhætte – den gamle var stået af i vandskaden sidste weekend. Så jeg har lavet mad i nærmest mørke i denne uge!
Puh ha, jeg synes godt nok, det er regning på regning lige i øjeblikket. Det er ikke det alene, men det er da medvirkende til nogle spekulationer, som ikke er af helt ny dato, men som nok er blevet mere nærværende:
Hvor længe bliver jeg boende i det her store hus? Det er jo for stort til én person, haven er uoverkommelig for mig at passe, og der vil jo blive andet i huset hen ad vejen, som kan blive for dyrt med kun én indkomst. Vi havde overvejet, om vi skulle have noget mindre, men vi brugte hele huset, selv om vi kun var 2, og Søren gjorde meget i haven – så længe han kunne. Da han blev syg, snakkede vi ikke om at flytte, dvs han forsøgte at få mig til at blive skrevet op i en andelsboligforening, men det ville jeg ikke.
Nej, vi snakkede faktisk om for nogle år siden, at hvis vi alligevel ville have et mindre hus på et tidspunkt, så kunne vi finde på at flytte tættere på de 2 af vore børn, der med familier bor i Fredericia. Og den tanke er ikke fjern nu, hvor jeg er alene, og det ville være rart at være nærmere børn og børnebørn – uden at vi skal “sidde lårene af hinanden”, som min Mor sagde. Jeg kan godt huske, at hun ikke ville flytte i noget mindre og frem for alt mere praktisk, end den gamle upraktiske forretningsejendom, hun boede i. Sådan har jeg det ikke, selv om jeg er klar over, at en flytning er både en omvæltning og frygtelig besværlig. Måske netop derfor skal jeg måske gøre det, mens jeg kan!
ja, det er en stooor beslutning som du allerhelst skal være helt dus med inden den göres til virkelighed. jeg kan dog fortælle om mine forældre der for omkring 5 år siden solgte sit store hus som de syntes var blevet en stor belastning at pleje, og ikke mindst den kæmpestore have de havde. nu bor de i et lille rækkehus på et gulv med en lillebitte have, og de er bare så glade for det. og ikke mindst er glæden, hos både min mor og mig selv, at de fik det gjort mens min mor stadigvæk selv havde kræfterne til at gennemgå alle sine ting og beslutte hvad der skulle smides ud, hvad skulle gives væk, og så til hvem, og hvad skulle med til det nye hus. det er nemlig også en stor belastning for anhörige at tage det ansvar at sortere en persons ting mens vedkommende stadig er i live.
kh.fra Island
Frida
Kære Frida, det er jo netop sådan nogle ting, der kører i hovedet på mig! Min Mor fik ikke flyttet (Far døde 12 år før hende, og dengang var det ikke aktuelt for hende at flytte), før hun var syg og flyttede på plejehjem en kort tid. Det gik heldigvis nemt, fordi hun var frisk nok til selv at bestemme, hvilke ting, hun skulle møblere sin stue med, og hun fulgte med i døtrenes valg af, hvordan vi delte resten (uden problemer!). Jeg fejler jo ikke noget, men vil gerne gøre det nemmere for først og fremmest mig selv, men også mine børn, der vil få nemmere ved at besøge mig og senere hjælpe mig, når der bliver brug for det engang. Det kunne også være hyggeligt, at børnebørnene selv kunne cykle hen og besøge mig!
Jeg kunne godt have undt min Mor at have nogle lidt nemmere boligforhold, og det er det, jeg ønsker for mig selv.
Puh ha sikke nogle overvejelser du er i gang med Hanne. Jeg kan godt forstå at du synes at det kan blive for meget med et stort hus og en stor have – og så er der også udgifterne som du nu er alene om. Det vil da også være dejligt for dig at være nærmere børnene især nu hvor du er alene. Jeg selv er taknemmelig for mit lille dukkehus på 80 m2 og min dejlige lille nemme have, og så er det bare skønt at være nær familien. Jeg synes det er godt at du tænker over det – det er jo bedst at flytte til noget mindre mens man er så frisk at man selv kan være med. Det med det besværlige med en flytning – jeg er overbevist om at der er en masse der vil stille op og hjælpe dig. Held og lykke
Mange hilsner Jette
Tak Jette!
Hej Hanne
Ja, det er en stor beslutning at skulle tage stilling til.
Jeg kan godt forstå at et stort hus er meget at klare – både pladsmæssigt men også haven som jo skal passes.
Du kan hurtigt komme til at køre surt i en masse sure pligter og tanken om at bo tættere på din familie vil da ikke være en tosset idé.
En anden mulighed er også at leje nogle værelser ud – evt. en førstesal – til evt studerende eller lign. Det kan give dig mange fordele, sådan som at du får dækket nogle af de økonomiske udgifter, der er andre til at være i huset end dig (du er ikke alene) (ved godt ensomhed ikke er et af dine problemer) der kan laves aftale om at være med til at passe haven osv osv.
Håber du finder ro til at træffe en beslutning om hvad du skal gøre.
De bedste tanker fra Helle
Hej Hanne.
Ja det nogle svære beslutninger, men det er svært med de praktiske ting , når man er alene. Og det er med at gøre det så længe der er kræfter til det. Som du skriver er det rart at være tæt på børn og børnebørn.
Kh fra Laila
Helle og Laila, det er jo sådan nogle ting, jeg har overvejet længe – faktisk var Søren også med i de overvejelser længe før, han blev syg.
Helle, jeg kan ikke forestille mig at leje værelser ud, selv det rent praktisk sagtens ville kunne lade sig gøre. Og stadigvæk er huset stort – for ikke at snakke om haven!
Ja Hanne det er dejligt at være tæt på børn og børnebørn, men tænk dig nu godt om, for du har jo også dit eget netværk der hvor du er nu, bl.a. Søndergården og Kludekonerne, børnene skal man jo nok få set alligevel, det er jo hverdagen for dig der skal fungerer.
Knus fra mig til dig. 😉
Jeg glemte lige: Jeg mener der er da nok også mindre boliger i Brædstrup, for jeg forstår så sandelig godt at huset er for stort, du kunne jo nemt lukke førstesalen af, og alligevel har du jo meget plads i underetagen.
Det er rigtig, Inge. Og jeg vil heller ikke flytte til Frederica for børnenes skyld. Men selv om jeg lukker førstesalen af, så er der stadig meget at vedligeholde, og der er stadig en stor have!
Ja, der er også mindre huse i Brædstrup. Men hvis jeg skal flytte, vil jeg gerne nøjes med at flytte én gang, og jeg ved ikke, hvordan jeg har det om nogle år. Så kan være det nemmere at bo sådan, at børnene ikke skal køre efter at se til mig! Jeg ønsker ikke, at vi skal bo i hinandens baghaver, jeg vil gerne være mig selv, men det behøver ikke at indebære køreture og overnatninger for at de kan hjælpe mig, når det engang kan blive nødvendigt.
Jeg har ikke svært ved at dyrke mine interesser i Fredericia, og jeg er sikker på, at netop med mine interesser vil jeg hurtigt komme i kontakt med andre end lige mine børn.
Det er slet ikke nye tanker. Men lad os nu se, jeg har ikke travlt!
Ja det er da også rigtigt nok, og som du siger så skal det jo ikke være i næste uge.
Vil du med til Sjælland igen i sept.?
Er det den tur til Hvidovre? Den er skrevet ind i kalenderen!
Nej i Æblehaven, den 16-9-2010.
Det har jeg ikke hørt noget om?
Det har du så nu, det er også lige blevet bestemt, og så soørger jeg, vil du med???
Inge, det vil jeg da meget gerne! Det er altid hyggeligt, og Hanne og jeg har sammen en god tur – men det kunne jo godt være, hendes Mor gerne ville med. Det er så også en bedre årstid end sidst. Det er en aftale!