Jeg finder ud af, at jeg kan selv! Ikke bare alt det, jeg altid har kunnet, men også ting, jeg ikke har gjort før.
I dag har jeg sat ekstra hylder ind i et skab og flyttet en bøjlestang – efter at have været irriteret i ½ år over en stang, der var brudt sammen i det ene garderobeskab. Så fandt jeg ud af, at når jeg nu alligevel ville have hylder i et skab, hvor Søren plejede at have tøj hængende, så kunne jeg jo flytte den bøjlestang. Hvor svært kan det være?
Det kan synes unødvendigt at begynde at sætte nye hylder op i et skab, når jeg vil flytte. Men jeg er ved at skabe overblik over mit stof- og garnlager, og det er svært, når meget af det står i kasser. Så nu bliver det sorteret og lagt ind på nye hylder, samtidig vil jer kassere! Ja, ja men det vil jeg altså!
Mit hidtil eneste stof-skab er blevet ryddet, så der også kan komme nye hylder ind, der var en skuffe på skinner, der var brudt sammen under vægten!!! Det var anledningen til den store oprydning.
Samtidig betyder det, at der nu pludselig er blevet så pænt i soveværelset, der har i årevis stået kasser med stof og garn. Søren ville ikke tro sine egne øjne! Der er jo skabe nok, og Sørens tøj er væk, bortset fra de skjorter, jeg vil sy tæpper af (skjortetæpper er så lækre, og han havde dejlige skjorter). Det er værre med hans samlerobjekter, de fylder også. Men jeg kan da flytte rundt på det, så det bliver mere praktisk.
Når så det er på plads, så ved jeg også mere om, hvad jeg skal have plads til!
Det lysner! Også helt bogstaveligt! Selv om der stadig ligger tyk sne i haven her hos os, så svinder det tydeligvis dag for dag nu. Der er ikke mere sne på taget, det sidste raslede ned med bulder og brag i nat. På vejen er der nu kun nogle smalle, møgbeskidte snedriver tilbage og fliserne er tørre. Og lige så stille dukker erantis’erne op under sneen. Velkommen! Det er på en eller anden måde meget skønnere, end når de kommer i januar, som de har gjort de seneste år.
Og i “skoven” = læbæltet over mod landevejen er kommunens grønne folk gået amok med en buskrydder og en motorsav! Det er virkelig fantastisk, for de sidste par år har jeg måtte tigge dem om bare at rydde lidt, inden stien lukkede helt til hen på sommeren. Nu bliver der lyst og åbent allerede før, det begynder at spire.
Åhhh hvor er det dejligt at se billeder af erantis – så kommer foråret ganske bestemt.
Jeg har fulgt lidt med på din blog i en tid – og jeg er fuld af beundring for den måde du er gået igang med dit nye liv. Det er så tydeligt at du var meget glad for din mand, at du syntes at hans sygeperiode var slem, men nu hvor du har sundet dig, så tager du handsken op og er igang med at skabe en tilværelse som matcher din nuværende situation – det er bare så flot.