Han er træt! Og dygtig! Og han har fået meget ros.

Vi har gået vores formiddagstur ned til søen og var heldige at møde “Perle”, den ruhårede gravhund, som Whisky er gode venner med, og Perles “mor”, som gerne vil gå sammen og snakke. Hun lokkede mig med helt ned langs søen, og så fik hun helt dårlig samvittighed, for der var mere sne og mere glat, end hun troede, så hun var pludselig bange for, at jeg skulle falde! Men det gik heldigvis uden problemer.

Nede på engen og langs med søen kan Whisky løbe løs, og han elsker at finde store pinde at lege med. Perle er i lang snor, men ikke løs, og engang imellem mobber Whisky hende! Ikke i dag – han havde alt for travlt med at undersøge alt det, der er dukket op efter den smeltede sne. Han vovede sig også lidt ud på den is, der stadig dækker søen, men kom pænt, da jeg kaldte, jeg er ikke sikker på, om den kan holde.

Men så var der åbenbart et eller andet, der indbød til at rulle sig i! Han plejer ellers at rulle sig i sneen, men det var det ikke i dag, skal jeg love for. Så jeg vidste godt, at jeg ikke kunne nøjes med at tørre ham grundigt i et gammelt håndklæde, når vi kom hjem.

Det vidste Whisky helt klart også, for da vi gik ind, styrede han helt af sig selv imod døren til badeværelse! Det er ikke ret tit, han kommer i bad, og jeg vil ikke sige, at han elsker det, han nærmest finder sig i det! Men i dag gik han selv ind i brusenichen og ventede tålmodigt, mens jeg tog overtøj, støvler og tøj af, så jeg havde bare ben. Og han stod lige så pænt og lod sig overbruse og tørre med store håndklæder – det sidste elsker han!

Så nu er han træt, meget træt, af tur, Perle, alle indtrykkene, leg osv og endelig badet. Han er altså dejlig! (Og smuk siger Ebbe!)