Jeg har haft problemer med nyhedsbrevet på www.kludekoner.dk i nogle dage, der er flere, der har skrevet til mig, fordi de troede, at de var faldet af listen! Men fejlen lå på serveren, og den er nu rettet.
Måske er der nogen, der har haft abstinenser, for nu ½ time efter, at jeg har lagt nyt billede på, er der 47 online!!! Det har jeg ikke oplevet før!
Men det er iøvrigt et rigtig flot tæppe, der er billede af, syet af Bente, som er én af 3 i styregruppen for Projekt Puttetæpper. Bente er myreflittig og den, der gladelig tager imod talrige UFO’er, som hun så gør færdige til flotte puttetæpper. Hun har syet 20 puttetæpper færdige siden jul! Det er helt vildt, når man tager i betragtning, at hun også har været på ferie i “Langbortistan” og været syg. Men hun siger, at hun kan lide det! Så det er jo dejligt.
Dette tæppe har hun selv syet af rester, som hun altid skærer op i firkanter i forskellige størrelser, så de altid ligger klar til at indgå i et tæppe. Hun er så praktisk! Men sandelig også meget kreativ! Og så er hun altid utroligt hjælpsom, når man har et problem, eller mangler idéer eller ikke kan finde ud af en eller anden teknik.
Ja, Bente er et jern. Det er bare så smukt dette tæppe, der er på din side i dag den 18.marts. 2010.
Knus Kirsten.