De kan slet ikke vente

Det er kun 3 dage siden, jeg viste billeder af enkelte “forkølede” erantis i hagl. Her er samme sted, nu uden sne og myldrende med de små gule hoveder!

De har så travlt, og sneen smelter så hurtigt, at de står med lange, blege halse, som har rakt sig op nedenunder den stenhårde snekappe, som dækkede over dem.

Nogen steder ligger der en hård kappe af rådnende blade, som de skal bryde igennem, det må jeg vist se at får revet op i!

Meen – selv om de sagde i radioen i dag, at nu var sneen væk, så er der stadigvæk store klatter tilbage. Forhåbentlig varer det ikke mange dage, temperaturen var i hvert fald lun i dag.

.. og se bare: her er også krokus nu! Forår kom !

4 tanker om "De kan slet ikke vente"

  1. Ja, sneen er hurtigt på retur nu. Jeg håber vinteren er helt forbi, da jeg foretrækker sneen frem for det våde og grå.
    Det er et flot tæppe af erantis du har. Dem har jeg ikke så mange af, men tulipaner og påskeliljerne er ca 10 cm over jorden.
    Ha’ en god dag.

  2. Jeg har så mange erantis, fordi jeg i årevis gik og dryssede frøene, inden Søren hev stænglerne op, når de var afblomstrede. Jeg kan allerbedst lide, når de står som nu på den mørke jord, fremfor de “grønne vintre” som de seneste år, hvor de kommer allerede i januar og så måske fryser lidt igen osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *