På Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne så jeg lige pludselig 2 søde tæpper til Julemærkehjem!
Halløjsa! Dem kendte jeg ikke noget til? Det var i Familie & Samfund, Odense SV’s hyggehjørne, hvor man kunne være med til at lave forskellige ting. Så jeg måtte selvfølgelig lige høre, hvordan det hang sammen? Jo, Lisa fortalte, at de laver flere tæpper hvert år og sender til Kildemose – men de var ikke klar over, at der er en organiseret gruppe på 91 “tæppetanter” af patchworkere over hele DK. Ja, det er faktisk endnu flere, for nogle af adresserne er kontaktpersoner, der står for grupper, der syr i fællesskab. Lisa troede, at det var et sjællandsk fænomen!
Men de ville da meget gerne være med i Projekt Puttetæpper og få del i de tilbud, vi kan give “tanterne” engang imellem, så Familie & Samfund, Odense SV er nu adresse nr 92 på listen. (Altså sidste gang, jeg talte, var det 80, så det vokser stadig).
Og billederne af disse 2 fine tæpper bliver sat på Projekt Puttetæpper’s galleri her sammen med nogle andre søde tæpper, jeg lige har fået billeder af.
hej
Super med endnu flere hænder og nåle til det gode projekt….
Det var dog nogle helt fantastiske tæpper 😉
Kristine, du har helt ret, det er meget yndige tæpper! Og der bliver syet SÅ mange søde tæpper til børn på julemærkehjem. Har du set her: http://www.patchwork.dk/projekter/puttetaepper/puttetaeppegalleri.htm ?